Boksning for én person

Læseprøve

De 12 udvalgte noveller viser spændvidden i Peter Ronilds novellekunst, de ti fra hans fire novellesamlingen: "I morgen kommer paddehatteskyen", "Fodring af slanger i vissent græs", "DEN STORE DANSER og de andre", "LUFTPIANOET en bog om Johnny".

Desuden "Luftgyngerne", Vindrosen 1958, en poetisk fortælling fra Amager Fælled – Ronilds "rum" – verden som tilstand og ikke blot lokalitet. Og "Ikke en spurv", Litteratur for ottende (1979), en fortælling om en far, hans søn og døden. Faren henter sin søn fra fodboldbanen midt i hans kamp på banen,og på sin Harley Davidson motorcykel. Moderen er død på hospitalet, nu kører de en omvej ind til hospitalet.

Faderen siger ingenting. Alle hans følelser ligger i hans fysiske bevægelser, i hans krop. Kroppen handler for ham. Kroppen er kobling til handlingen. Motorcyklen tænker for dem: "Den havde vist os både skoven og Dyrehavsbakken, og at ikke en spurv falder til jorden, uden at begge dele er der endnu…".

Denne samlings titel "Boksning for én person" er fra samlingen "Luftpianoet" og er ikke – med Peter Ronilds ord – "blevet bortdømt af forlaget, men går over 12 omgange i de 12 noveller, hver af dem skiftende modstandere, som alle sammen er forfatteren selv i den kamp, det er at skrive. En surrealistisk situation, sjælden ensom."

"I langt højere grad end sine samtidige formår Ronild at hente kropsoplevelsen ind i teksten, at lade ordene gribe ind i den nære sansede og vildt associerede verden. Man sanser, som man har lært." Peter Thielst

  • Antal sider158
  • ISBN9788702231892
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato23.01.2017

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Peter Ronild

PETER RONILD (1928 - 2001) - forfatter, journalist, skuespiller - voksede op på Amager i en familie med en døvstum far og en døvstum mor, der døde, da Peter var seks. Og om at vokse op i en familie med ordløs - men kropsnær - kommunikation har han fortalt i mange værker.

Hans værker består af fem novellesamlinger og to romaner. Desuden TV-drama, radiodrama og filmmanus.

Med den anmelderroste "I Morgen kommer Paddehatteskyen", 1959, viste han sit litterære intellekt. Han udfordrede med nye litterære udtryk og kompositionsformer - fremherskende i modernismen - erindring, men også nutid, en symbolsk side, men også en realistisk. Titelnovellen, en sky af måger over en losseplads og formet som en paddehat, en a-bombe-sky, der symboliserer den moderne tilværelses livsvilkår dødstrussel, men også erindring. Novellerne var inspiration til Gabriel Axels film "Paradis retur”.

Novellerne i "Luftpianoet - en bog om Johnny”, 1972, er en nøgle til en del af forfatterskabet - og forlæg til TV-filmen “Fader Min” med Jens Okking i rollen som en døvstum skibsmaler, enlig far til to teenage-børn (1974 instruktion Henning Ørnbak). Filmen blev solgt over det meste af verden, og Jens Okking fik en europæisk pris som det års bedste udenlandske skuespiller i en TV-film. Manus - af Ronild - til filmen “Fader Min” som bog med Bo Bonfils´ smukke tegninger.

Novellen Guernica i "Fodring af vissent græs”, 1966, har som i andre værker kroppen som kobling til erindring, den lægger sig tæt op ad romanen “Kroppene" 1964 Ronilds hovedværk, et hovedværk i perioden “….den mest konsekvente udførelse af det biologiske livssyn, vi har i dansk naturalisme… tillige periodens mest helstøbte roman.”

Romanen, der også udkom på det tyske prestige-forlag, Suhrkamp, fortælles i en erindringssekvens af hovedpersonen, en mand, der fuldt vidende underkender enhver følelse, handler efter kroppens fysiske behov.

Forsideomslaget - foto af nøgne mannequindukker - blev udskiftet to gange. Forhandleren af dukkerne protesterede, han “havde kunder i Vestjylland…”, truede med fogedforbud, og efter en neutral forside henvendte en anden forhandler sig med tre nye dukker. Om igen

Romanen “Tal sagte månen sover”, 1968, er en humoristisk og sørgmunter fortælling om outsideren Robert - Ronild selv? Til romanens motto har Ronild valgt citater fra Lewis Carrolls “Bag spejlet”. Hvem er vi, når vi spejler os selv, hvem er vi i andre menneskers spejl.

Peter Ronilds TV-spil for DR i slut 60erne, "Ta´ Trappen Gorilla” m. fl. kastede ham og DRs teaterledelse ud i en regulær fejde med seerne. En fragmenteret stil og et kalejdoskopisk billedsprog - inspiration moderne europæisk filmkunst - var uforståelig for mange seere, dengang kun med én kanal. Ronild skulle ha' Adgang forbudt til skærmen… Efter en pause fik Ronild folkeligt gennembrud med “Fader Min”.

Vinder af DRs novellekonkurrence (1963 Hopla, et hjem på jorden). Tildelt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. 1966. Div rejse- og arbejdslegater Danida og Statens Kunstfond.

Foto: Gyldendals Billedbibliotek/Birgit Ronild

Bøger i samme genre