Med Hundstein er Pablo Llambías oppe på samme ambitionsniveau som i den foregående Monte Lema: 400 sonetter, der nærgående og uden filter beskriver den digtendes liv med alt hvad dertil hører af problemer med psyken, angsten, arbejdet på Forfatterskolen, sonetterne, kærligheden, forlaget, familien m.m.
Pablo Llambías, f. 1964, debuterede som forfatter med novellesamlingen Hun har en altan i 1996. Efterfølgende har han skrevet både romaner og noveller, har produceret dokumentarfilm og kortfilm samt udstillet som billedkunstner.
I 2019 udkom romanen Zombierådhus, som Pablo Llambías modtog Kritikerprisen for. I februar 2023 var han aktuel med romanen Parcelhus. Og i august 2026 udgives hans roman The vampires of the forfaldne sommerhusområde.
Pablo Llambías underviser i skrivning mange steder, blandt andet på Rytmisk Musikkonservatorium. Han har også udgivet undervisningsbogen Skrivning for begyndere (2015).
Foto: Sara Galbiati, 2026