Hjerterejsen

Læseprøve

HJERTEREJSEN er en forestilling om en farefuld og spændende rejse gennem en piges krop.

Det er pigens kæreste og hans ven mesterbokseren, en gammel mand og en blæret krage der rejser af sted i pigens indre oceaner, blodårerne. De skal hurtigt op til pigens hoved, for dér, i panden, er et magisk guldpuslespil som krystalmanden og ildmanden vil stjæle. Og sker det, så dør pigen!

Efter mange forunderlige oplevelser hos Ballademageren, den frække digter Alice, hos hjertets gode Herta og den frysende Ida Is og efter besøg i Lungetræet og Hjernehuset, når de omsider frem til panden.
Frem til det endelige opgør med krystalmanden og ildmanden …

HJERTEREJSEN er tredje bog af i alt fire bøger, der tilsammen udgør én lang fortælling. De to første bøger hedder KRYSTALMANDEN og TUSINDFUGLEN.

  • Antal sider124
  • ISBN9788702221336
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato09.01.2017

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Louis Jensen

Louis Jensen (1943-2021) var uddannet arkitekt med speciale i byplanlægning, men beskæftigede sig i de fleste år med at skrive og holde foredrag.

Louis Jensens forfatterskab er stort, og han skrev både for voksne og børn inden for alle genrer. Han indledte sin forfatterkarriere med en lang række digte i forskellige tidsskrifter og debuterede i bogform i 1972 med digtsamlingen BREMSEN I BUND. Louis Jensen fik sit store folkelige gennembrud med børnebogen KRYSTALMANDEN i 1987.

Gennem årene modtog Louis Jensen en lang række af priser og hædersbevisninger bl.a. Kulturministeriets Børnebogspris, Nordisk Skolebibliotekarforenings Børnebogspris og Gyldendals Store Børnebogspris. Siden 2002 var Louis Jensen modtaget af Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Louis Jensen døde 4. marts 2021 i en alder af 77 år.

Foto: Thomas Knoop, 2019

Bøger i samme genre