Nyhed

Giæver og Iunker

Læseprøve
Lytteprøve

Gamle Giæver bruger sine sidste dage på at fortælle unge Giæver om familiens stolte historie. Men han skal også huske at overlevere en række praktikaliteter om korrekt ophængning af mejsekugler, kvinders hang til pyntepuder, og hvordan man aldrig skal stole på en mand i fløjlsbukser. Ikke mindst skal han huske at få alle detaljer med om familiens 800 år lange konflikt med de smånæsede tumper fra Iunkerfamilien på nabogården, så hadet føres videre af næste generation.

Giæver og Iunker er en fandenivoldsk fortælling om nedarvet nabostrid og også en varm og underfundig beskrivelse af en døende mands sidste forsøg på at sætte alting på plads i en moderne verden fuldstændig af lave.

  • Antal sider192
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702393767
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato02.04.2024
  • OversætterSusanne Vebel

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Erlend Loe

Erlend Loe (f. 1969) er norsk forfatter fra Trondheim og cand. mag. i folkemindevidenskab, med sidefag i film- og litteraturvidenskab. Erlend Loe er desuden uddannet filmmanuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole og har tidligere arbejdet på en psykiatrisk klinik og som freelancejournalist.

Erlend Loe debuterede som forfatter i 1993 med romanen Kvinden flytter ind og han fik sit store gennembrud med Naiv. Super, der udkom i 1996, hvor den karakteristiske Erlend Loe-figur - en lettere neurotisk mand i personlig krise - for første gang finder sit udtryk. Siden har Erlend Loe bl.a. udgivet romanen Fvonk i 2013, men mest kendt er Erlend Loe måske for trilogien om den midtvejskriseramte Doppler. Foruden Doppler tæller serien Volvo Lastvagner og den store afslutning, Enden på verden som vi kender den, der udkom på dansk i 2016. Derudover har Erlend Loe også forfattet de anarkistiske børnebøger om truckføreren Kurt og skrevet manuskript til den prisbelønnede film Nord, der blev instrueret af Rune Denstad Langlo. I 2020 udkom romanen Helvede, og i april 2024 er han aktuel igen herhjemme med romanen Giæver og Iunker.

Fotograf: ©Anna-Julia Granberg/Blunderbuss/CappelenDamm, 2023

Bøger i samme genre