Martin Krogh Andersen

Martin Krogh Andersen
Del

Martin Krogh Andersen

Jeg interesserer mig for tidsmaskiner. Små og store tidsmaskiner af forskellig art. Selve rejsen fascinerer mig selvfølgelig også, men transportmidlet har nu engang bidt mig. De findes i mange afskygninger – jeg kan bedst lide de tunge og lidt klodsede maskiner, der kun fungerer på gode dage og aldrig helt tilfredsstillende. På Det Kongelige Bibliotek har de dem til fri afbenyttelse; på Læsesal Øst står mikrofilmfremviserne side om side og summer, klar til at eksponere en glemt avis fra 1890. Deres sindrige konstruktion og hårdt prøvede mekanik giver adgang til et utal af destinationer. Det er ikke ubetinget behageligt at betjene dem, man må knibe øjnene sammen mod det skærende lys, hele tiden må man justere på spolerne og den flimrende skærm. Det kan give hovedpine, men til gengæld ophæves grænserne for tid og rum.

Gamle aviser interesserer mig på samme måde som fossiler, arkæologi, spøgelser og oprydninger i dødsboer. Aktualitet siger mig ikke noget, dagens aviser bliver først interessante at bladre i om nogle år. Science fiction siger mig heller ikke noget, mine tidsrejser går altid tilbage. Gamle aviser er skrevet til dagen og praler på en komisk måde med deres påståede nyheder, de er på én gang levende og døde. Jeg har skrevet en bog om Johannes V. Jensens glemte avis Pressen, Døgnets kævl hedder den – det er en bog, som jeg er meget stolt af at have skrevet (Ajour 2006).

Andre rejseformer: Fotografier, pludselige gensyn og kig i skuffer, ting, der afleder tanker og sender dem på afveje. Tanketorsk, deja-vu’er og madeleinekager! Hjemme hos mine forældre kiggede jeg, sammen med min datter Alma, i kasser for at se, om der var noget af mit gemte legetøj, som hun kunne bruge. Vi fandt en bondegård og en masse små dyr. Jeg samlede en ko op og satte den på gulvet foran Alma. Koen ville ikke stå oprejst, og idet den væltede, kunne jeg med det samme huske den: Alle de gange. jeg har forsøgt at få den ko til at stå på sine skæve ben! Uinteressant for Alma, men en tidsmaskine for mig.

Den mest oplagte rejseform er at sætte sig ned og åbne en bog. Bøger er simple tidsmaskiner, latterligt lavteknologiske, men uhyre effektive. Man ledes hurtigt væk, det er hele ideen med dem. Det er de mest upålidelige bøger, jeg bedst kan lide. Dem. der gemmer på overraskelser, spænder ben og sender mig i en uventet retning. Og så har jeg altså på et tidspunkt udviklet denne underlige trang til at konstruere min egen maskine – jeg ville selv skrive og udgav romanen Arsenalet (Gyldendal 2008).

Alle, der rejser, ved, at man bliver præget af det. På Københavns Universitet blev jeg bidt af en støvet bog – og det er farligt, man udvikler en slags sproglig rabies. Jeg blev cand.mag. i 2006 og forsøger stadig at styre min fascination af Johannes V. Jensen. Men sådan er det, sprog virker på mig som våd maling; det smitter af, og jeg bliver indimellem svinet til. Nu arbejder jeg på at finde min egen farve. Jeg har ikke noget imod at bruge hele paletten – fristelsen er faktisk uimodståelig – men mit mål med at skrive er at finde en nuance, som er min egen.

Foto: Anders Hviid 2008

Log ind

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
Password

Opret profil

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
E-mail
Password

Glemt password

Indtast din e-mail, og vi sender dine info.

Slet profil

Indtast din e-mail.
E-mail

Tilmeld nyhedsbrev

Indtast din e-mail-adresse for at tilmelde dig nyhedsbrevet.
E-mail

Forlaget Gyldendal – hvor forfatterne er

Gyldendal.dk

g.dk – Gyldendals internetboghandel
- er nedlagt pr. 1. maj 2013.

Nu er du på forlaget Gyldendals hjemmeside.

Her kan du læse om bøger, se film om litteratur, anmelde og komme i dialog med forfatterne.

Vi håber, at du finder den bog, du leder efter.

Velkommen til!