Martin Breum

Her i de senere år afvikles flere og flere nationale og internationale konferencer om diverse forhold i Arktis; herunder ikke mindst emner af maritim karakter thi i Arktis sker transport af mennesker og varer meget ofte med skib.

Der foretages også hyppigere og hyppigere besejling af Arktis med store krydstsogtskibe, olietankskibe, bulk carriers samt ikke mindst de mange støtteskibe i forbindelse med olieefterforskningen i Arktis.

Med udgangspunkt i mine mange års styrmandserfaringer og kriseoplevelser fra besejling af de, hele året rundt, isfyldte arktiske farvande mener jeg helt klart, at den kommende internationale IMO Polarkode for Ships operating in Polar waters skal indeholde følgende obligatoriske elementer vedr. besejling af de arktiske farvande.

Dette med henblik på forebyggelse af skibskatastrofer, der kan medføre tab af menneskeliv og forårsage havmiljøforurening i disse farvande.

1) Dobbeltskrog
a) Alle skibe, der sejler med mere end 12 passagerer, skal konstrueres med dobbelskrog
b) Olietankskibe med en bruttotonnage på 150 eller derover skal konstrueres med dobbelskrog

2) Brændstoftanke
a) Alle lastskibe med en bruttotonnage på 150 eller derover , samt skibe, der sejler med mere end 12 passagerer, skal have skibets brændstoftanke beskyttet af dobbeltskrog.

3) Isknive, stålskrue og isprojekører
a) Alle lastskibe med en bruttotonnage på 150 eller derover , samt skibe, der sejler med mere end 12 passagerer, skal konstrueres med isknive, stålskrue og isprojektører.

4) Uddannelse
a) Alle mønstrede navigatører om bord i lastskibe med en bruttotonnage på 150 og/eller skibe med mere end 12 passagerer, skal med tilfredsstillende resultat have gennemgået et IMO godkendt kursus i arktisk issejlads i et simulatoranlæg FØR påmønstring.

Især punkt 4 Uddannelse mener jeg er et meget ofte overset element i debatten thi dags dato udbyders der mig bekendt IKKE kurser inkl simulatortræning, der er målrettet issejladsen og de særligt vanskelige sejladsforhold, der gør sig gældende overalt i de arktiske farvande dags dato.

Der udbyders masser af kurser i issejlads dags dato, men det er kurser og simulatortræning i issejlads UDEN for de arktiske farvande; fx.issejlads i Østersø området, der absolut ikke kan sammenlignes med issejladsen i de arktiske farvande !!

Jeg mener derfor helt klart, at der skal udvikles helt nye obligatoriske kurser målrettet issejladsen og de særlige sejladsforhold i Arktis, og her kunne Danmark sagtens være førende på dette område. I Danmark har vi fx. Force Technology, Maersk Training Center Svendborg og Marstal Navigationsskole , der kunne løfte denne udfordring.

PS:
Jeg synes at artiklerne, herunder især de mange kommentarer til dem, på de nedenstående links er meget tankevækkende !

Myterne om TITANIC: http://ing.dk/artikel/128361-myterne-om-titanic-var-roret-for-lille-eller-dummede-styrmanden-sig

Krydstogtskib i gletcheris ved Grønlan: http://ing.dk/artikel/126296-se-naar-300-meter-langt-krydstogtskib-sejler-ind-til-ilulissat

Olietankskib i isfyldt arktisk farvand på http://ing.dk/artikel/128161-laeserudfordning-red-arktis-fra-olietankers-kollision-med-isbjerg

Bjarne Rasmussen
www.iceguide.dk

Her i påskedagene bragte web siten www.ing.dk denne her opgave 'Red Arktis fra olietankers kollision med isbjerg' på http://ing.dk/artikel/128161-paaske-opgave-for-de-skibskyndige-red-arktis-fra-olietankers-kollision-med-isbjerg , og som det fremgår af de mange svar til opgaven, så er opgaven ikke så ligetil.

Nu omhandlede opgaven et olietankskib, der rent faktisk skal besejle isfyldte grønlandske farvande i sommerperioden her i 2012, men opgaven kunne også sagtens have omhandlet et af de krydstogtskibe og bulk carriers, der besejler de grønlandske fjorde og bugter, og som medfører Heavy Fuel brændstof i skibets brændstoftanke.

Som det fremgår af svarene på artiklen i ing.dk så er der ikke mange skibe, der har dobbelskrog omkring skibets brændstoftanke, og dermed stiger risikoen for en havmiljøkatastrofe ganske betragteligt såfremt skibet sejler på gletcheris eller klippeskær inde i disse fjorde og bugter !!

Som erfaren arktisk styrmand mener jeg derfor helt klart, at det bør være et krav i den kommende internationale IMO Polarkode, at ethvert skib der sejler i polarfarvandene skal være konstrueret med dobbeltskrog omkring skibets brændstoftanke således, at risikoen for lækage til det sårbare arktiske havmiljø mindskes ganske betragteligt i tilfælde af en skibsulykke.

Med venlig hilsen
Bjarne Rasmussen
www.iceguide.dk

Politisk gentagelse af M/S Hans Hedtoft katastrofen anno 2012 ?

Da jeg på Grønland Selvstyre hjemmesiden www.nanoq.gl i uge 10/2012 læste nedenstående udsagn fra den danske erhvervs- og vækstminister Ole Sohn og Medlem af naalakkersuisut for bolig,infrastruktur og trafik Jens B. Frederiksen vedr. krydstogtskibe i isfyldt grønlandsk
søterritorium, var min første tanke:

Det her bliver da vist en politisk gentagelse af M/S Hans Hedtoft katastrofen !

Jeg citerer:

Ingen parsejlads i grønlandske farvande !

Naalakkersuisoq for Infrastruktur Jens B. Frederiksen har haft et positivt møde med den danske erhvervs- og vækstminister, Ole Sohn, hvor parterne enedes om, at sikkerhedsreglerne for krydstogtssejlads i de grønlandske farvande som udgangspunkt er i orden.

Der er helt forståeligt stor debat om sikkerheden til søs. Ingen ønsker at se katastrofer, som den vi i januar oplevede i Italien, hvor krydstogtskibet Costa Concordia forliste og foreløbigt 25 mennesker
mistede livet.

Sikkerhedsdebatten i relation til krydstogtssejlads i vore egne isfyldte farvande har i længere tid drejet sig om, hvorvidt der skal indføres såkaldt konvojsejlads, der helt konkret betyder, at mindst to
krydstogtsskibe skal følges ad med henblik på at kunne hjælpe hinanden i en katastrofesituation.

Stærke kræfter har gennem et stykke tid forsøgt at få indført regler om konvojsejlads i isfyldte farvande gennem IMO (Den Internationale Maritime Organisation).

Turistbranchen frygter, at det vil betyde en stor nedgang i antallet af krydstogtsskibe, hvis sådanne regler bliver indført. Naalakkersuisut har stor forståelse for branchens bekymring, og det har Jens B. Frederiksen gjort klart over for den danske erhvervs- og vækstminister Ole Sohn.

”Vi synes, at det er en rigtig dårlig idé, der vil være til stor skade for den krydstogtsturisme, vi har opbygget her i landet. Man kunne frygte, at regler om parsejlads vil betyde, at krydstogtsselskaberne
simpelthen bliver væk fra grønlandske farvande, og det vil være rigtig skidt for vores turistbranche,” siger Jens B. Frederiksen og påpeger, at vores sikkerhedsregler allerede er meget skrappe.

”Så sent som i 2009 strammede vi reglerne for sejlads i vore farvande. De skærpede regler betyder blandt andet, at skibene skal være isforstærkede og anvende isprojektører om natten. Derudover skal
skibene have en navigatør om bord, der har erfaring med sejlads i arktiske farvande.”

Ole Sohn udviste på mødet forståelse for de grønlandske synspunkter, og erklærede sig enig i, at de foreslåede regler om parsejlads ikke er nødvendige i øjeblikket.

Parterne blev dog samtidig enige om at fortsætte det gode og kontinuerlige samarbejde med at sikre det bedst mulige beredskab med henblik på konstant at optimere sikkerheden til søs. Dette både i relation til det nationale beredskab og det internationale samarbejde i Arktisk Råd.

”Jeg er glad for, at vi er enige om, at parsejlads ikke skal indføres, og at en unødig skærpelse ville være til stor skade for vores krydstogtsindustri,” forklarer Jens B. Frederiksen.

Citat slut:

Bjarne Rasmussen kommentar:

Citat:
Stærke kræfter har gennem et stykke tid forsøgt at få indført regler om konvojsejlads i isfyldte farvande gennem IMO (Den Internationale Maritime Organisation).
Citat slut.

Disse stærke kræfter kan man meget hurtigt finde materiale om ude på internettet thi både Grønlands Kommando (GLK) og Søfartsstyrelsen har nemlig i årevis været fortalere for netop denne løsning i den grønlandske EEZ.

Tankegangen i denne løsning stammer sandsynligvis fra 2007 hvor krydstogtskibet M/S Explorer forliste ved Antarktis i 2007; dette er ganske glimrende dokumenteret på denne her lille film http://www.youtube.com/watch?v=a1cDBsLZNAg

Krydstogtskibet M/S Explorer var bygget til at sejle i is, men fik alligevel hul i skroget under sejlads i det isfyldte farvand, hvor isen i øvrigt ikke er særligt tyk eller hård i forhold til isforholdene ved Grønland - her taler jeg ud fra min styrmandserfaring med besejling af både arktiske og antarktiske farvande.

Skibet tog derpå vand ind og fik slagside hvorefter det til sidst sank - akkurat som krydstogtskibet Costa Concordia. Alle passagererne nåede i de åbne redningsbåde, men situationen var alligevel kritisk thi besætningen vidste, at der var stormvejr på vej, og at redningstjenesten var meget langt væk !!

Heldigvis var krydstogtskibet M/S Nord Norge ved et tilfælde bare 5 timers sejlads væk, og selvom dette skib måtte sejle meget forsigtigt genem isen for ikke selv at forlise, så nåede det frem i løbet af bare 5 timer og fik reddet alle de om bord værende fra M/S Explorer inden stormen kom !!

I 2009 blev over 28 lande, herunder alle 3 medlemmer af Kongeriget Danmark, på et møde i i USA enige om, at der på grund af den stigende besejling af Antarktis med krydstogtskibe skulle indføres begrænsninger på bl.a. max 500 passagerer om bord under sejlads i de antarktiske farvande.

Daværende Landstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender Per Berthelsen skrev under på dette som den officielle repræsentant for Kongeriget Danmark eller det daværende Rigsfællesskab om man vil.

Men den underskrift havde jo heller ingen betydning for krydstogtskibs turismen ved Grønland; hverken dengang eller her i 2012 !!!

PS:
Her er den dansk/grønlandske bekendtgørelse som de to ministre henviser til og som faktisk har været gældende i grønlandsk søterritorium siden 2009:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=125337

Bemærk at målgruppen for denne bekendtgørelse ikke alene er krydstogtskibene, men også olietankskibe samt alle de mange udefrakommende skibe, der er beskæftiget med offshore aktiviteterne ved Grønland og endeligt de bulk carriers, der forventes at besejle minerne i det grønlandske søterritorium både i 2012 og fremefter.

Men hvor ofte og hvor kontrollerer de ansvarlige myndigheder i Kongeriget Danmark hvorvidt målgruppen for denne bekendtgørelse nu også overholder den under deres besejling af grønlandsk søterritorium ?

Hvilke sanktioner foretager myndighederne i Kongeriget Danmark overfor de i målgruppen som gribes i at overtræde denne bekendtgørelse i det grønlandske søterritorium ?

Hvilken holdning har den ansvarlige minister for Grønlands Kommandos SAR tjeneste (redningstjeneste) i den grønlandske EEZ til de to ministres udsagn ?

Bjarne Rasmussen
www.iceguide.dk

Dags dato kan krydstogtskibet Costa Concordia som bekendt desværre indskrive sig i rækken af forulykkede krydstogtskibe og passagerskibe.

I den kommende tid vil der således ganske givet blive gransket ganske meget i hvorledes en sådan skibskatastrofe kunne ske, og i den forbindelse finder jeg det meget tankevækkende såfremt dette udsagn fra Costa Concordia kaptajnen er sandt : Rederiet krævede farlig manøvre (http://www.maritimedanmark.dk/?Id=13043)

Jeg finder det især tankevækkende i relation til, at krydstogtskibet Costa Deliziosa fra det samme rederi sejlede igennem meget isfyldt farvand under sejlads til Ilulissat i Grønland i 2011 !!

Denne sejlads er glimrende dokumenteret på denne You Tube film http://www.youtube.com/watch?v=_d-yfu3lLEE

Men måske er der forandring på vej thi Folketingets Grønlandsudvalg har den 23 januar 2012 stillet dette spørgsmål:

”Ministeren bedes redegøre for status på de aftalte tiltag vedrørende ”seach and rescue” i Arktis og i forlængelse heraf oplyse ministerens holdning til at indføre obligatoriske begrænsninger i antallet af passagerer på krydstogtskibe, der sejler i Arktis, og ministerens holdning til en hermed kombineret obligatorisk efteruddannelse af skibenes besætninger i polarsejllads før skib og besætning besejler Arktis. Bidrag til svar kan eventuelt indhentes fra andre ministerier”

Se http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/GRU/spm/25/index.htm#dok

Den danske Søfartsstyrelse er stadig ansvarlig for sejladssikkerheden i hele den grønlandske EEZ, og forhåbentligt kan Søfartsstyrelsen få gennemført nye tiltag i sejladssikkerheden under mødet i den Internationale Maritime Organization den 1. februar 2012 (http://www.maritimedanmark.dk/?Id=13177 )

Eller skal vi alle være vidne til en krydstogtskibskatastrofe i både isfyldt og klippefyldt polarfarvand før der sker tiltag til at skærpe sejladssikkerheden i disse farvande ?

Bjarne Rasmussen
www.iceguide.dk

Bjarne,
Tak for linken til soefartsstyrelsen og det forklare jo problemstillingen.
Med venlig hilsen
Robert Arendal

Robert Arendal

I menu Links, kategori 5/15 Ice pilot, på den engelske version af www.iceguide.dk findes bl.a. dette her link: http://www.soefartsstyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/CMR/5%20-%20Precutions%20in%20using%20%20navigational%20charts%20in%20Greenland%20waters.pdf og i dette dokument forklares problemstillingen egentligt meget godt synes jeg.

Med venlig hilsen
Bjarne Rasmussen
www.iceguide.dk

Martin,
Allow me to write in english, although I'm danish. I have just read your book on Greenland and as many others, found it fascinating and of great interest - congratulations.
While we all have our pros and cons on the fantastic economic opportunities for Greenland, it's also more than sad to see the global warming, the melting ice, the change in biodeversity and the risk to wildlife in the artic area. Whatever precautions taken, an oil spil from a drilling rig or a ship is almost certain to happen - and with unforeseen consequences.
A few months ago I attended a panel debate at Politikens Hus (Hvad er fremtiden for arktis?) with Villy Sovndal, the Norwegian Foreign Affairs minister, Johas Gahr Store and Kuupik Kleist from Greenland.
One of the questions from the audience was "Is an uptodate navigation system (including GPS) in place for shipping"; Nobody could answer the question! - Well, that would seem to be a fundamental issue for commercial ships operating via the new artic shipping routes!
Do you have any knowledge to this question? If not, maybe Bjarne Rasmussen might have.
My background is in aviation and presently with a focus on the development of biofuels for aviation as well as the general issue on clean energy - and the oil adventure in the artic does unfortunately not match Denmark's aim for a fossil free energy future by 2050!
Again my congratulations for your excellent book and I look forward to have the pleasure to meet you in the near future.
Best regards -
Robert Arendal,
CPH Goodwill Ambassador and
member of the CPH Cleantech Cluster.

Potentiel forurening af arktiske farvande ved Grønland

I disse dage er der megen offentligt debat om Cairn Energy og dette selskabs beredskabsplan ved et eventuelt olieudslip under selskabets olieefterforskning i isfyldt arktisk farvand ved Grønland d.å.

I den forbindelse kunne det måske være af interesse at studere den offentligt tilgængelige ”Beredskabsplan for Grønlands Kommando til bekæmpelse af forurening af havet med olie og andre skadelige stoffer i farvandet ud for Grønland” fra primo 2007.

I dette meget klart formuleret værk på ca 145 sider er ansvarsområder og ansvarsfordelingen – og dermed vel også den økonomiske byrde ? – for havmiljøberedskabet ved Grønland i øvrigt meget kort fortalt fordelt på følgende måde primo 2007:

jeg citerer:

Grønlands Kommando (GLK) under det danske forsvarsministerium:

”Det skal bemærkes, at det i denne GLK beredskabsplan beskrevne beredskab – i princippet kun omfatter forebyggelses- og bekæmpelsesforanstaltninger for forureninger, så længe disse befinder sig på havet, og mere end 3 sm fra basislinierne, medens ansvaret for oprensning/sanering af strande og andre kyststrækninger, der er blevet forurenet med ilanddrevet olie eller andre skadelige stoffer påhviler Grønlands Hjemmestyre (Grønlands Selvstyre) og de respektive kommuner”.

Geografiske ansvarsområder:

"GLK (Grønlands Kommando under Forsvarsministeriet) er ansvarlig for bekæmpelse af forurening eller for iværksættelse af foranstaltninger ved trussel om forurening med olie eller andre skadelige stoffer af det åbne hav. I denne forbindelse er det fra ydre territorialfarvand og ud til slutningen af det grønlandske EEZ.

Grønlands Hjemmestyre (Grønlands Selvstyre) har ansvaret for forureningsbekæmpelse fra basislinierne og 3 sm ud samt i området fra kysten og til basislinierne. Det åbne hav omfatter i denne forbindelse primært grønlandske og tilstødende farvande. Den danske stat kan under forudsætning af forureningens størrelse, assistere enhver aktion foretaget af hhv. GLK og Grønlands Hjemmestyre /Grønlands selvstyre)."

Ansvarsfordeling for bekæmpelse/sanering:

"Forsvarsministeren har ansvaret af olie- og kemikalieforurening i farvandene udenfor 3 sm af basislinien. Opgaverne varetages af GLK, som samarbejder og kordinerer med øvrige grønlandske myndigheder.

Grønlands Hjemmestyre (Grønlands Selvstyre) samt de respektive kommuner har ansvaret for bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening fra 3 sm fra basislinien og ind til kysten – herunder også havneområder og ankringspladser.

Bekæmpelse af forurening fra boreplatforme, undersøgelser, rørledninger mv. påhviler ejeren eller brugeren af pågældende anlæg. Dette er uanset om forureningen har fundet sted indenfor eller udenfor søterritoriet. Ejeren eller brugeren skal udarbejde beredskabsplaner for anlæggene og er ansvarlig for at holde disse kontinuerligt opdateret.

Ingen aktiviteter kan igangsættes uden forudgående godkendelse af beredskabsplaner af Råstofdirektoratet. Ansvaret for forureningsbekæmpelse stammende fra offshore virksomheder påhviler koncessionshaveren, idet tilsynet dog påhviler Råstofdirektoratet."

Der skulle således ikke herske tvivl om Cairn Energy og dette selskabs ansvarsbyrde mv. ved et eventuelt olieudslip.

Der skulle ej heller være tvivl om, at den danske stat har en ansvarsbyrde ifald et lastet råolietankskib støder på et isbjerg fx. 11 sømil fra basislinien ved den grønlandske kyst ,og derpå forårsager havmiljøforurening - et forhold der nok kommer bag på mange i Rigsfællesskabet !

Skulle et sådant lastet råolietankskib derimod gå på grund indenfor basislinien ved den grønlandske kyst, og derpå forårsage en hav og kyst forurening a'la EXXON VALDEZ - så skulle det klart fremgå af ovenstående, at da har det grønlandske selvstyre og dets respektive kommuner ansvarsbyrden for oprydningen mv.

Har jeg taget fejl, da vil det kun glæde mig at blive korrigeret hurtigst muligt.

Med venlig hilsen
Bjarne Rasmussen
www.iceguide.dk

Arktisk Råd

Som bekendt afholder Arktisk Råd et møde i Nuuk den 12 maj 2011, og et af de helt store emner på mødet er udarbejdelse af en fælles SAR (Search and Rescure) aftale for Arktis. EN SAR tjeneste, der så vidt jeg ved, altid udføres af de respektive medlemslandes Søværn og Luftvåben samt Coast Guards.

SAR tjenesten i disse øde og svært tilgængelige barske arktiske farvande er jo altid et meget seriøst emne, men qua mine mange års erfaring med kommerciel besejling af netop disse isfyldte farvande med mange forskellige skibstyper, er det min faste overbevisning, at nedenstående udsagn burde have en lige så høj eller endda højere prioritet på dette møde:

Den 1. juli 2009 trådte ”Bekendtgørelse om teknisk forskrift om skibes sikre sejlads i grønlandsk søterritorium” i kraft.

Indholdet i denne bekendtgørelse er obligatorisk for målgruppen, og den kan læses på Søfartsstyrelsens hjemmeside.

Såfremt medlemslandene i Arktisk Råd pr maj 2011 kunne blive enige om, at denne bekendtgørelse dannede udgangspunkt for en fælles bekendtgørelse af samme karakter i alle medlemslandenes søterritorium, så ville megen forebyggelse af skibsulykker med tab af menneskeliv til følge samt ikke mindst forebyggelse af havmiljøforurening i det sårbare arktiske havmiljø ved en skibsulykke med fx tankskibe - være opnået.

Hvis bekendtgørelsen så også blev udvidet til at gælde i internationalt farvand i de arktiske farvande samt udvidet med obligatorisk træning for skibets besætning i arktisk polarissejlads i moderne sejladssimulatorer – og hvis de enkelte landes Søfartsstyrelser og Coast Guards udførte løbende kontrol med skibsfartens overholdelse af bekendtgørelsen – så ville forebyggelsen af skibsulykker have nået nye højder i Arktis.

Desværre er jeg dags dato af den overbevisning, at vi skal være vidner til en større skibsulykke i arktisk farvand førend vi ser forebyggelse i form af skærpede obligatoriske regler og love på området.

Historien har det med at gentage sig til værre !

Med venlig hilsen
Bjarne Rasmussen

Hej Martin,

Når nøden er størst er hjælpen jo gerne nærmest :-)

Hen over sommeren 2011 skal containerskibet M/S Arina Arctica i Royal Arctic Line A/S besejle Grønland lige fra verdens nordligst beboede sted Siorapaluk - lige nord for Qaanaaq (Thule) - og hele vejen rundt syd om Grønland og op til og med Danmarkshavn i nordøst Grønland.

Skibsfører Fritz Ploug Nielsen er kaptajn om bord, og så vidt han ved har denne sejlads aldrig været udført med det samme skib det samme år - og han har dog 40 (fyrre) års erfaring i grønlandsfarten.

M/S Arina Arctica har så vidt jeg ved mulighed for at medtage et filmhold på rejsen - så måske kunne Royal Arctic Line A/S (www.ral.dk ) være en potentiel sponsor ?

Med venlig hilsen
Bjarne Rasmussen
www.iceguide.dk

Kære Gitte Nielsen

Mange tak for ordene. Desværre kommer der ikke tv ud af min bog i denne omgang. Den tv-fotograf, du skriver om, er måske Martin Neuert, som jeg rejste sammen med til Antarktis i 2009, og som derfor optræder på billedrullen øverst her på Gyldendal-siden?

Problemet med tv og Arktis er, at det koster rigtigt mange penge at rejse i Arktis. Store dele af omkostningerne til vores tur til Antarktis dækkede de australske myndigheder - og jeg kender desværre ingen, der står klar til at betale for et tv-projekt i Arktis. Skulle du kende en sponsor, må du endelig sige til! Afstandene i Akrtis er enorme, lufthavnene få og priserne derefter. Og så ligger Grønland og Arktis desværre stadig ikke højt på prioriteringslisten hos chefredaktørerne her i landet. Dog ved jeg, at DR vil dække det kommende møde i Arktisk Råd i Nuuk, hvor Lene Espersen sidder for bordenden. Her kommer en række af hendes udenrigsministerkolleger fra de øvrige arktiske nationer; jeg skal selv deltage i DRs dækning.

Og måske spreder interessen sig som ringe i vandet. Jeg har lige fået en rigtig fin hilsen fra en kollega fra DR - se bare her:

"Jeg vil gerne sende en kæmpe ros for din bog om Arktis. Det er en af de bedste journalistiske bøger, jeg har læst i nyere tid. Velresearchet, stringent og veloplagt fortalt og en øjenåbner af rang. Håber det ikke er sidste bog fra din hånd.
VH/Bjørn Lambek Journalist DR Penge, medforfatter til Falsk som Blæk - Bogen om FFA-sagen og Mærsk - Manden og Magten"


venlig hilsen

Martin Breum

Kære Martin

Tillykke med bogen, som jeg har læst med stor interesse. God formidling om et emne der ikke er megen fokus på i DK - blandt andet var det interessant at få indblik i kontinentalsokkelprojektet og i forskellene på Danmark og Grønlands ambitioner for Nordpolen.

Jeg ser du havde en DR-fotograf med på ekspedition - kommer der TV ud af projektet også på et tidspunkt?

Bedste hilsener
Gitte Nielsen

Herligt! Landsbiblioteket i Nuuk har netop inviteret mig til at præsentere min bog og diskutere den med læsere i Nuuk til maj. Og i onsdags stod jeg overfor et dejligt publikum i Det Grønlandske Hus i København - herunder to grønlandske politikere, Juliane Henningsen og MF Julia Rademacher. Det er altid en voldsom udfordring for danske journalister at beskrive forhold på Grønland, sådan at beskrivelsen også virker relevant og virkelighedsnær for grønlandske læsere, så det var en lettelse at opdage, at denne del af missionen tilsyneladende er lykkedes - i hvert fald et stykke af vejen. Glæder mig til Nuuk!

Sproget er en svær én. En god bekendt, der følger den grønlandske presse, gjorde mig netop nu opmærksom på, hvordan jeg har dummet mig godt og grundigt med et indlæg i AG/Grønlandsposten i denne uge. Avisen bragte i sidste uge en anmeldelse af min bog, og i et svar, hvor jeg glædede mig over de positive meldinger i anmeldelsen, refererer jeg til 'Syddanmark' og 'syddanskerne'. Det var et fattigt forsøg på lidt sproglig variation fra den mere direkte 'Danmark' og 'danskerne'. MEN det skulle jeg ikke have gjort. Prøv det modsatte! Jeg ville jo aldrig skrive om 'Norddanmark', hvis jeg mente Grønland eller 'norddanskere', hvis jeg mente grønlændere. Brugen af 'Syddanmark' og 'syddanskere' implicerer, at skribenten alene opfatter grønlænderne og deres land som en pendant til Danmark og danskerne og ikke som et unikt folk med eget land. Mit uheldige ordvalg signalerer et ønske om assimilation og ensretning; en tanke, der selvsagt ikke giver mening - om ikkea f andre, så alene af den grund, at de to folk, der er tale om, lever tusinder af kilometer fra hinanden. Tak for lærestregen!

Hej Kenneth - tak for hilsen! Jeg er jo en stor fan af jeres film om LOMROG-I ekspeditionen, så det er ekstra dejligt at høre fra dig! Der er fuldt tryk på den arktiske dagsorden: Jeg har netop hørt - men ikke fået bekræftet endnu - at Lars Løkke Rasmussen og Obama talte om Arktis, da de mødtes mandag; i dag står Arktis på dagsordenen i Udenrigspolitisk Nævn på Christiansborg og i Udenrigsministeriet mødes diplomater fra alle de otte arktiske nationer i dag for at forberede det store Arktisk Råds møde i Nuuk til maj. Alt sammen stærke indikationer på, at arktis hurtigt rykker op på dagsordenen, selvom hele regionen jo stadig er 'under radaren' på de store nyhedsredaktioner. Hvem ved f.eks. at Lene Espersen nu snart har været formand for Arktisk Råd i to år!?

Håber vi snart får jeres film at se i fjernsynet!

Martin

Hej Martin!

Til lykke med din meget velskrevne og spændende bog! Den har holdt mig vågen under læselampen den halve nat :-) Det er fascinerende at få indblik i det politiske spil bag kontinentalsokkelprojektet; Jeg anede f.eks. intet om paragraf 10 eller Nyrups indledende møder.

Bedste Hilsner
Kenneth Sorento
Fotograf på dokumentarfilmen fra Lomrog I: Turf War in No Mans Land.

Tak for de første indlæg og hilsner!

Ganske utroligt er det, så megen aktivitet, der følger med udgivelsen af en bog. Jeg kender til at lave fjernsyn foran rigt mange tusinde seere, men reaktionerne synes at være langt flere på en bog, selvom oplagstal jo intet har at gøre med seertal!

Senest har jeg fået en invitation til at være gæst på onsdag den 16. marts hos min kollega Poul Friis fra radioprogrammet af samme navn. Det glæder jeg til! Poul producerer en hel times radio om formiddagen på P1 fra kl. ni, og gæsten for både tid til at forklare sig, og til at gå i dialog med engagere lyttere. Herligt! Jeg skal også optræde i en udsendelse produceret af Mediehus Århus. De producerer regional-tv og radio i Østjylland. Her har redaktøren Erik Meistrup tidligere produceret 17-18 større udsendelser om Grønland!

Det stemmer fint overens med en iagttagelse, jeg har gjort under arbejdet med min bog: Interessen for Grønland, og denne syddanskernes lidt uforklarlige virketrang i Arktis, trives overalt i Danmark i små, intense lommer: I Knud Rasmussen-selskabet, i Selskabet for Arktisk Forskning og Teknologi, i mange andre organisationer og foreninger men også – og ikke mindst – blandt en talrig skare af enkeltpersoner, der brænder for Grønland eller for alt, hvad der rør sig i det arktiske i det hele taget. Jeg funderer på, hvor mange danskere, der egentlig er ramt af denne arktiske ild?

Kære Martin Breum

Hyggeligt at mødes i dette forum og hjertelig tillykke med den flotte bog.

Erik Kulavig

Goddag Martin Breum

Jeg er netop blevet færdig med at læse din nye bog "Når isen forsvinder" og langt om længe brød det klare polar lys frem i mit sind :-)

I de senere år har jeg fremsendt diverse maritimt arktiske materiale til et hav (!) af parlementarikkere, ministre, embedsmænd, store erhvervsorganisationer, store forsikringsselskaber, maritime uddannelsesinstitutioner, store miljøorganisationer, offshore selskaber, medier, osv. osv. - både nationalt i DK og Grønland samt af og til også uden for rigsfællesskabets grænser - you name it !

Reaktionen har som oftest været tavshed - eller en høflig tak; og derpå tavshed !

Jeg forstod ikke rigtigt denne reaktion thi som "arktisk sømand" er jeg vant til at handle hurtigt og med rettidigt omhu for at undgå, at en potentiel kritisk situation i isfyldt hav skal udvikle sig til en katastrofe - men efter at have læst din bog føler jeg faktisk lettelse thi nu forstår jeg :-)

Med venlig hilsen
Bjarne Rasmussen
www.iceguide.dk
Dagnyvej 7, 1th
9000 Aalborg

Jeg havde fornøjelsen af at optræde i P3Morgen denne fredag, og præcis om min kolleger på P1Morgen i onsdags fokuserede de på det kapitel i min bog, der handler om Nordpolen - og hvem ejer Nordpolen? Det synes at være en kilde til vældig morskab og undren hos de fleste, at Danmark er ved at foreberede et krav til FN om et stykke havbund i Det Arktiske Ocean, der omfatter Nordpolen.

Og ja, det er indlysende eksotisk. Og jeg elsker at fortælle historien om den gang i 2007, hvor to russiske mini-ubåde plantede det russiske flag på havbunden præcis ved Nordpolen - på 4300 meters dybde! Det satte gang i vores egen regering, der indkaldte til fredskonference i Ilulissat osv. Læs alt om det i min bog; her kommer blot en af de mange utrolige detaljer:

Efter ubådene MIR-1s og MIR-2s dyk i august 2007 opstod et sejlivet rygte om, at dykket aldrig havde fundet sted, og at det hele var et russisk fupnummer. Rygtet opstod, fordi en russisk tv-station i en foromtale af dykket ved Nordpolen brugte billeder af MIR-1 og MIR-2 fra Hollywood-filmen Titanic, hvor de to ubåde deltog. Billederne fra den russiske tv-station blev videreformidlet uden tilstrækkelig forklaring af det internationale nyhedsbureau Reuters sammen med historien om dykket ved Nordpolen. Reuters har siden undskyldt fejlen

Hej - velkommen til min hjemmeside, som jeg har fået lov at åbne i dag, hvor min bog udkommer! Fantastisk med bøger!! Jeg noterer mig, at der er gang i debatten allerede: Først bragte Berlingske i søndags historien om, hvordan Grønlands landsstyreformand Kuupik Kleist i min bog siger, at Nordpolen efter hans mening udmærket kan bevares som hele menneskehedens eje. Det ligger ikke helt i tråd med den danske regerings hidtidige meldinger om Nordpolen og det danske ønske om at få rettighederne til havbunden hele vejen ud på den anden side af Nordpolen. Greenpeace og Verdensnaturfonden har grebet chancen: De forsøger at udnytte Kuupik Kleists melding til at genåbne hele den hede diskussion om beskyttelse af Det Arktiske Ocean. Og Kuupik Kleist har præciseret, at hans udtalelser til mig om Nordpolen er hans private mening - ikke nødvendigvis udtryk for den grønlandske regerings politik! Spændende!