Kasper Holten

Beskrivelse

Kasper Holten, dansk sceneinstruktør og siden 2011 operachef på Royal Opera House Covent Garden i London. Han var 2000-2011 operachef på Det Kongelige Teater. Han har opsat mere end 60 operaer, skuespil og musicals i en række europæiske lande såvel som USA og Rusland. I 2005 stod han i spidsen for åbningen af Operaen i København, og i 2003-2005 iscenesatte han samme sted Richard Wagners Nibelungens Ring. Kasper Holten har tidligere været chef for Aarhus Sommeropera og medlem af Statens Musikråd. I 2006 blev han udnævnt til adjungeret professor ved Copenhagen Business School. Som opera- og teaterinstruktør har han vundet flere Reumert priser. Kasper Holten debuterede i 2011 som filminstruktør med JUAN, en moderne version af Mozarts opera Don Giovanni.

Læs mere

Seneste udgivelse

Forførelsen

I al ledelse ligger en grad af forførelse. Ordene er Kasper Holtens, instruktør og operachef for et af verdens mest respekterede kompagnier, Royal Opera House i London.

I denne bog fortæller han om kunsten at få mennesker til at yde deres bedste, uanset om de er blandt verdens mest tiljublede solister eller arbejder i bogholderiet. Lederen er kun god, når medarbejderen er det. Så hvordan lokker man det bedste frem i hver enkelt – på en måde, så den enkelte stadig arbejder for helheden?

Kasper Holten fortæller om rejsen fra København til London og fra vidunderbarn til moden leder. Og han giver eksempler på de udfordringer, som ledere i dag står overfor, uanset hvilken branche de arbejder i.

Forførelsen er en bog i High Performance-serien. Det er korte og præcise bøger og seriens omdrejningspunkt er menneskers udfoldelse og præstation med fokus på ledelse, motivation og viljen til at gøre sig umage.

Bøger af Kasper Holten

Tilføj til ønskeliste

Forførelsen