Jakob Ejersbo

Beskrivelse

Jakob Ejersbo, født 1968, blev uddannet journalist og voksede op dels i Aalborg, dels i Tanzania, hvor forældrene fik job ad flere omgange.

Jakob Ejersbo fik i 1998 forfatterdebut med brevromanen FUGA, som han skrev sammen med Morten Alsinger. Bogens brevveksling mellem to unge mænd tegner et portræt af en maskulinitet under omvæltning i et forandret samfund. Midt imellem temaer som sex, fest, sprut og stoffer bliver bogen også en fortælling om kærlighed, identitet og ansvar.

Gennembrud kom i 2002 med NORDKRAFT, en barsk kollektivroman om narkomiljøet i Aalborg. Bogen eksemplificerer Jakob Ejersbos genkommende skildringer af unge, der føler sig svigtede af deres forældre. For NORDKRAFT modtog han bl.a. De Gyldne Laurbær. Den blevet filmatiseret i 2005.

Jakob Ejersbo døde af kræft d. 10. juli 2008, blot 40 år gammel. Inden da arbejdede han hårdt på et 1.400 sider langt manuskript, der skulle blive til hans AFRIKA-trilogi. EKSIL, REVOLUTION og LIBERTY, der var baseret på Jakob Ejersbos eget ophold i Afrika, blev udgivet posthumt i 2009. Bøgerne kan læses selvstændigt enkelvis, og LIBERTY indbragte således posthumt Jakob Ejersbo DRs Romanpris i 2010.

I 2015 udkom novellesamlingen NEDRULLEDE PERSIENNER – OG ANDRE BEGYNDELSER, der samler en række mindre kendte tekster af Jakob Ejersbo. To af teksterne har ikke tidligere været trykt. De resterende fem har været bragt i forskellige tidsskrifter.

Fotograf: Morten Holtum, 2002

Læs mere

Seneste udgivelse

Nedrullede persienner

Allerede som dreng satte Jakob Ejersbo (1968-2008) sig for, at han ville være enten forfatter eller rockmusiker.

Han valgte skriveriet. Ikke fordi han kom nemt til det. Hans dansklæreres faste kommentar til hans stile var, at han skrev for langt, ikke, at han skrev godt. Men han kom efter det, han blev journalist, og han begyndte at skrive noveller.

I Nedrullede persienner og andre begyndelser er der adskillige temaer og udtryksformer, man finder udfoldet i romanerne Nordkraft, Eksil og Liberty og novellesamlingerne Superego og Revolution, den samme passion, vrede og medfølelse: en ung mands første, på én gang målbevidste og indimellem famlende forsøg på at finde frem til sin egenart som forfatter.

Bøger af Jakob Ejersbo

Vis mere
Tilføj til ønskeliste

Fuga

Tilføj til ønskeliste

Eksil

Jakob Ejersbo

Tilføj til ønskeliste

Liberty

Jakob Ejersbo

Tilføj til ønskeliste

Revolution

Jakob Ejersbo

Tilføj til ønskeliste

Superego

Jakob Ejersbo

Tilføj til ønskeliste

Nordkraft

Jakob Ejersbo

Tilføj til ønskeliste

Liberty

Jakob Ejersbo

Tilføj til ønskeliste

Revolution

Jakob Ejersbo

Tilføj til ønskeliste

Eksil

Jakob Ejersbo