J.R.R. Tolkien

J.R.R. Tolkien
Del

J.R.R. Tolkien er indtil flere gange blevet kåret som det tyvende århundredes største forfatter, og trilogien RINGENES HERRE har opnået kultstatus blandt millioner af læsere verden over.
Tolkien blev født i Bloemfontein, Sydafrika, den 3. januar 1892 af engelske forældre. Da hans far døde, flyttede Tolkien, hans bror og hans mor tilbage til England, hvor de siden konverterede til katolicismen. Allerede i teenageårene begyndte Tolkien at interessere sig for sprog og lingvistik, og foruden at lære gotisk og senere finsk var han travlt optaget af at opfinde sine egne sprog for morskabens skyld, bl.a. et sprog, som han kaldte Qenya.

Gennem hele sin opvækst var Tolkiens interesse for sprog tilstedeværende, og allerede under 1. Verdenskrig arbejdede han på de historier, der senere, under sønnen Christophers bearbejdning, skulle blive til SILMARILLION (udgivet posthumt), og som etablerer det særegne univers, der udfoldes i RINGENES HERRE. Fortællingerne i SILMARILLION er blevet betegnet som Tolkien-universets urhistorie, selveste skabelsen og oprindelsen af de første tider og mennesker. Faktisk arbejdede Tolkien med konstruktionen af Midgård i en menneskealder, og han nåede aldrig at blive færdig.

Det siges, at Tolkien blev inspireret til sagnet om elverne Beren og Lúthien, da han var udstationeret i Hull. I en lille tykning i en nærliggende skov skal Edith have danset for ham, og på den måde kom han til at se sig selv som Beren (helten, der skar den ene silmaril ud af Morgoths krone) og Edith som Lúthien (Berens elskede, og som efter hans død valgte at blive dødelig).
Tolkiens akademiske karriere fik et afbræk under 1. Verdenskrig, hvor han tjente ved Vestfronten, men siden måtte sendes hjem på grund af granatchok. Efter krigen genoptog han sit akademiske liv, hvor han løbende avancerede til højere poster på de engelske universiteter, bl.a. et professorat i angelsaksisk ved Oxford i 1925 og senere et professorat i engelsk sprog og litteratur i 1959.


Tolkien arbejdede konstant med at udvikle sine mytologiske fortællinger og sprog, og han var stærkt inspireret af ældgamle fortælletraditioner samt temaer og figurer fra norrøne, keltiske, græske og orientalske myter og sagn m.m. I 1937 udkom HOBBITTEN. Hobbitten blev 'født' på et stykke blankt papir en dag, da han arbejdede med at rette eksamensopgaver, og han satte sig siden til at finde ud af, hvad en hobbit egentlig var for en størrelse. Forlaget George Allen & Unwin var betaget af Tolkiens historie om 'den halvlange' og universet Midgård og bad ham lave en fortsættelse. Det tog Tolkien efterfølgende nærved tyve år at færdiggøre fortællingen om de modige hobbitters skæbne. I årene 1954-55 udkom trilogien RINGENES HERRE. Publikum modtog værket med blandede følelser - alt i spektret mellem ekstase og fordømmelse. Det var først i 1965, da der kom en piratversion af RINGENES HERRE som paperback, at man fik øje for værkets storhed, og siden da har Tolkiens navn og værk haft kultstatus verden over.

Tolkien døde i 1973.

Din kommentar 
Du skal være logget ind for at kommentere. Log ind her
Send kommentar
Alle kommentarer (0)

Log ind

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
Password

Opret profil

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
E-mail
Password

Glemt password

Indtast din e-mail, og vi sender dine info.

Slet profil

Indtast din e-mail.
E-mail

Tilmeld nyhedsbrev

Indtast din e-mail-adresse for at tilmelde dig nyhedsbrevet.
E-mail

Forlaget Gyldendal – hvor forfatterne er

Gyldendal.dk

g.dk – Gyldendals internetboghandel
- er nedlagt pr. 1. maj 2013.

Nu er du på forlaget Gyldendals hjemmeside.

Her kan du læse om bøger, se film om litteratur, anmelde og komme i dialog med forfatterne.

Vi håber, at du finder den bog, du leder efter.

Velkommen til!