David Vann

David Vann
Del

David Vann (f. 1966) er amerikansk forfatter og underviser i creative writing på Stanford University.

Hans far begik selvmord da Vann var 13 år gammel, en begivenhed der lå til grund for hans første fiktive værk, den anmelderpriste novellesamling Legenden om et selvmord. Hans første roman Caribou Island er ligeledes inspireret af en virkelig tragedie og har modtaget megen ros for sit portræt af en familie i opløsning.

Din kommentar 
Du skal være logget ind for at kommentere. Log ind her
Send kommentar
Alle kommentarer (1)
Johan Lau
14. juli 2011

Det er ikke de varme farver, der fremhæver omslaget af David Vanns debutroman Caribou Island fra 2011. Tværtimod aftegner de kolde isblå sten og de ildevarslende mørke skyer facaden af en bog, hvis indhold er ligeså brutalt som den alaskanske natur, hvor romanen udspiller sig. I det golde og rå landskab bor ægteparret Gary og Irene, den voksne datter Rhoda med sin ældre kæreste Jim og sønnen Mark, hvis væsen er så omtåget af marihuana, at han er utilgængelig for læseren såvel som resten af familien. Til gengæld bliver der ikke lagt fingre imellem, når det kommer til resten af familien, hvis følelseskatalog af fortrydelse, fejltagelse, bebrejdelse, svigt, paranoia og smerte får én til sætte pris på egne oplevelser af moderate familiestridigheder.

Irene og Garys projekt består meget symbolsk i at bygge en hytte på den isolerede ø Caribou Island uden forberedelse eller organisation – et projekt, der langsomt kommer til at repræsentere muligheden for at lukke hullerne i deres eget ægteskab. At byggeprojektet er en dødssejler fra starten kommer ikke som nogen overraskelse, og det truende nederlag bliver blot katalysatoren for flere dårligdomme. Datterens forhold til Jim er øjensynligt i mindre fare end forældrenes, men advarselstegnene lader ikke vente på sig, og det varer ikke længe, før man kan stille spørgsmålstegn ved Jims interesser i Rhodas planer om forlovelse og ægteskab.

Lad det være sagt med det samme: Caribou Island er ikke behagelig læsning - men for hulen hvor er det godt! David Vanns største bedrift er den måde, hvorpå han kompromisløst og dissekerende udpensler de følelsesmæssige kratere af fortrydelse og usikkerhed, der stikker så dybt at mørket til sidst omkranser alle romanens karakterer. Vanns insisterende kompromisløshed er lige så gennemrå som Alaskas landskab, der afromantiseres totalt i romanens tjeneste, hvis brutalitet tydeligvis afspejles i den dystre natur.

Caribou Island er et anbefalelsesværdigt stykke litteratur, hvis psykologiske dybde og prægnante sprog giver en fremragende og rystende oplevelse af menneskelige relationers skyggesider.

Log ind

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
Password

Opret profil

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
E-mail
Password

Glemt password

Indtast din e-mail, og vi sender dine info.

Slet profil

Indtast din e-mail.
E-mail

Tilmeld nyhedsbrev

Indtast din e-mail-adresse for at tilmelde dig nyhedsbrevet.
E-mail

Forlaget Gyldendal – hvor forfatterne er

Gyldendal.dk

g.dk – Gyldendals internetboghandel
- er nedlagt pr. 1. maj 2013.

Nu er du på forlaget Gyldendals hjemmeside.

Her kan du læse om bøger, se film om litteratur, anmelde og komme i dialog med forfatterne.

Vi håber, at du finder den bog, du leder efter.

Velkommen til!