Ann Mariager

Ann Mariager
Del

Ann Mariager er forfatter, journalist og foredragsholder. Hun har senest udgivet Inga Arvad – den skandaløse skandinav, den fascinerende livshistorie om den danske journalist og Miss Danmark, som i 1941 i Washington blev John F. Kennedys elskerinde og forfulgt af det amerikanske forbundspoliti, mistænkt for at være nazispion. Ann Mariager tegner et portræt af en ambitiøs og urolig kvinde, drevet af eventyrlyst, social længsel og en ambitiøs mor. Nazirygterne forfulgte Arvad i flere år, og efter endnu en mislykket kærlighedsaffære – med en prominent, britisk politiker – forlod hun offentlighedens søgelys og trak sig tilbage til et anonymt familieliv i en lille by i Arizona. Bag bogen ligger en omfattende research, bl.a. i FBI’s 1200 dokumenter om den danske femme fatale og gennem interviews med Arvads kolleger og familie.

Arvad-biografien er Ann Mariagers tredje bog. De to første er personlige essays fra New York: Til New York og New York for let øvede. En fjerde bog er på vej.

Ann Mariagers forfatterskab spænder over cabaret og tv-satire, bl.a. start-90’ernes lørdagssucces ”Den gode, den onde og den virkli sjove”. For sine humoristiske tekster til kvinder, ikke mindst som hovedforfatter på ”Byens bedste bryster”-forestillingerne, blev hun i 1989 kåret som Årets Revyforfatter. Hun har oversat en god portion bøger og teater, bl.a. Vaginamonologerne af Eve Ensler og Neil Simons Rygter, rygter. En del klummer er også løbet gennem pennen. Ann Mariager er nu fast bagsideleverandør til ugebladet Søndag og skriver kommentarer og anmeldelser i Weekendavisen.

Hun er sin egen chef med firmaet Media Madness og holder også kurser og seminarer i bedre sprogbehandling for professionelle formidlere, dels i eget regi, dels på Mediehøjskolen.

Ann Mariager har siddet i bestyrelsen af Kvindeligt Selskab, Women in Film & Television og Danske Dramatikeres Forbund. Hun er bestyrelsesmedlem i Den Danske Publicistklub, et netværk, som uddeler den velanskrevne publicistpris.

Ann Mariagers website: www.annmariager.dk

Sommergæst i P1 Sproglaboratoriet: http://www.dr.dk/P1/Sproglaboratoriet/Udsendelser/2009/07/03100555.htm

Gæst hos Lasse Jensen i P1 Mennesker og medier: http://www.dr.dk/P1/menneskerogmedier/Udsendelser/2008/10/30160312.htm

Foredrag:http://www.artebooking.dk/default.aspx?pageId=3&itemId=794

Foto: Morten Holtum

Af samme forfatter
Din kommentar
Du skal være logget ind for at kommentere. Log ind her
Alle kommentarer (1)
frisor
1. juni 2011

Super god blog :-)
http://time-book.dk/frisør

Delte bøger på Facebook

Gyldendal - hvor forfatterne er

 

Log ind

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
Password

Opret profil

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
E-mail
Password

Glemt password

Indtast din e-mail, og vi sender dine info.

Slet profil

Indtast din e-mail.
E-mail

Tilmeld nyhedsbrev

Indtast din e-mail-adresse for at tilmelde dig nyhedsbrevet.
E-mail