Øget sikkerhed når du handler online


Hvad er to-faktor-godkendelse?

Nye EU-lovkrav om onlinehandel betyder, at du fremover skal godkende dine kortbetalinger på nettet med enten NemID Nøgleapp (papkort kan ikke anvendes) eller SMS-kode og et selvvalgt kodeord.

Alternativt kan du betale med Mobilepay, som ikke kræver to-faktor-godkendelse.

Hvad betyder to-faktor-godkendelse for mig?
To-faktor-godkendelse er et ekstra lag af sikkerhed til dig, der som forbruger handler online. Det giver større sikkerhed, og har til hensigt at mindske risikoen for misbrug og svindel.

Sådan betaler du med to-faktor-godkendelse

1. Udfyld kortoplysninger
Når du gennemfører din ordre, skal du indtaste følgende oplysninger:

  • Kortnummer
  • Udløbsdato
  • Kontrolcifre (CVV/CVC-nummer)


2. Godkend betaling
Herefter skal din betaling godkendes på en af følgende to måder:

Godkend med NemID-app eller SMS-kode: Indtast brugernavn og adgangskode, og godkend betalingen via NemID-app eller SMS-kode. 
Har du ikke NemID-app kan den downloades hos NemID: Download NemID-app

Engangskode og personlig kode: Du modtager en engangskode på SMS, som indtastes med en selvvalgt, personlig kode.
Registrér dit mobilnummer og et kodeord til dit kort på NETS' hjemmeside

Betal med Mobilepay - hurtigt og sikkert

I betaling med Mobilepay er der allerede to-faktor-godkendelse på dit køb, og du møder derfor ikke yderligere to-faktor-godkendelse

Sådan betaler du med Mobilepay

  • Vælg Mobilepay som "Betalingsmåde" i kurven
  • Indtast dit telefonnummer og tryk "Fortsæt"
  • Du får nu en betalingsanmodning fra Mobilepay på din telefon, som du skal godkende
  • Godkend betalingen på din telefon

OBS: Efter de nye ændringer kan du være ude for, at du skal godkende din første nethandel med NemID, når du bruger Mobilepay. Her kan du godt bruge nøglekortet (papkortet).

Kontakt kundeservice hvis du har brug for hjælp Vores kundeservice sidder klar til at hjælpe dig, hvis du har problemer med to-faktor-godkendelse i betalingen. Vi bestræber os på at svare alle henvendelser så hurtigt som muligt.

Få personlig betjening i vores åbningstid
Tlf. 70 11 00 33
Man. - tors. kl. 8.30-18
Fre. kl. 8.30-16

Eller send en besked via nedenstående punkter (Vælg: Betaling > Betalingsmuligheder)