Den gamle Amaldus sidder i sit tårn ved verdens ende og ser tilbage på sit liv. Romanen er en skildring af et menneskes første møde med tilværelsens grundelementer: lys og mørke, himmelrummet, stjernerne, græslandet, havet, forelskelsen og poesien. Forelskelsen og poesien kommer til Amaldus i skikkelse af pigen Merrit, som deler fortællinger med den lidt yngre dreng, fantastiske myter og sagn fulde af død og overtro. "Man glæder sig til at læse denne bog langsomt og igen og dreje hver mosaik i hånden og se dem lyse, ømt og stærkt, som de fuldendte slebne juveler, de er." - Bent Mohn, Politiken.
