Den gyldne middelvej og andre debatindlæg

Læseprøve

Villy Sørensen (f. 1929) på Frederiksberg. Han har med sine moderne eventyr og fantastiske fortællinger skabt noget af det væsentligste i 1950’ernes og – 60’ernes danske prosa og har desuden som essayist i høj grad præget disse årtiers åndsliv og debat, bl.a. som medredaktør af Vindrosen 1959–63. Har skrevet

Sære historier (1953)

(Bekkasinbog), Ufarlige historier (1955) (Bekkasinbog), Hverken-eller (1961), Nietzsche (1963), Formynderfortællinger (1964) (Bekkasinbog), Kafkas digtning (1968), Mellem fortid og fremtid (1969) (Uglebog) og Schopenhauer (1969). 1973 udkom Uden mål – og med. Moralske tanker, 1976 Seneca samt 1978 Oprør fra midten (s.m. Niels I. Meyer og K. Helveg Petersen).

Den gyldne middelvej indeholder 10 artikler og enkelte politiske radiokommentarer fra 70’erne og ligger således i forlængelse af Uglebogen Mellem fortid og fremtid fra 1969. Krisestemningen efter 1973 er baggrund for bogens politiske betragtninger, der fører op til Oprør fra midten. Titelessayet fører „oprørets" tankegang videre og skitserer dets åndshistoriske baggrund, som også belyses i foredraget om Stoicisme og kristendom og i essayet om Sprogets vurderinger. I et par afsnit skriver forfatteren ud fra egne erfaringer om sygehusvæsen og skattevæsen, og om tendensen til at mennesket i det moderne samfund gøres til genstand for behandling og beslutning – og mister ansvaret for sin egen skæbne.

  • Antal sider187
  • ISBN9788702195088
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato21.11.2016

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Villy Sørensen

Villy Sørensen (1929 – 2001) var dansk filosof og forfatter.

Han debuterede i 1953 med novellesamlingen Sære historier, som blev fulgt op af Ufarlige historier i 1955. Fortællingerne har gerne alvorlige eller endog forfærdelige emner, men er skrevet med stor sproglig oplagthed og humor, og er nok de af Sørensens værker, som er mest kendt i den brede befolkning.

Villy Sørensens videre og omfattende produktion indeholdt både lyrik, filosofiske essays, gendigtninger af klassikere og analyse af danske folkeviser. Hans forfatterskab er præget af stor inspiratorisk konsekvens og stor genremæssig variation. Han insisterer stedse på at inddrage alle aspekter af virkeligheden — psykologiske, sociale, ontologiske — i sine skildringer og analyser. Som en markant personlighed i dansk kulturliv gennem et halvt århundrede, stod han bag flere kulturpolitiske projekter, bl.a. tidsskriftet Vindrosen (sammen med skolekammeraten Klaus Rifbjerg).

Villy Sørensen modtog i 1962 Det Danske Akademis store pris og blev i 1965 medlem af akademiet. Han modtog desuden Nordisk Råds Litteraturpris i 1974.

Læs mere om forfatterskabet her: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=169076

Bøger i samme genre