Vikingeskatten 3 - Vikingeskattens vogtere

Læseprøve

Rejsebogsforfatteren Johs, hans datter Svanhild og hans nevø Knut har i Afrika fundet en gammel vikingeskat. Under de største farer har de ført skatten hjem til Norge, hvor den nu opbevares på det Historiske Museum. Men snart viser det sig, at skatten måske slet ikke er i sikkerhed på museet. En nat bryder en fremmed ind for at stjæle kisten – men hans forehavende mislykkes, for der sker noget underligt med ham …

Hvem er vikingeskattens vogtere? Er det onkel Johs, Svanhild og Knut – eller nogle helt andre?

Jagten på skatten er gået ind, og det bliver et hedt efterår for vore tre helte. Og gådens løsning skal findes i det norske højfjeld, hvor farerne lurer bag hvert klippefremspring.

 

Vikingeskattens vogtere er tredje og sidste del af historien om vikingeskatten. Hver bog kan læses for sig.

1. Vikingeskattens hemmelighed

2. Vikingeskattens forbandelse

3. Vikingeskattens vogtere

  • Antal sider293
  • ISBN9788702326246
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato21.06.2021
  • OversætterBjarne Nielsen

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Gunnar Staalesen

Gunnar Staalesen (f. 1947) er norsk forfatter. Især er Gunnar Staalesen kendt for sine kriminalromaner. I Norge har Gunnar Staalesen imidlertid også udgivet både digtsamlinger samt børnebøger, essays og dramatik til teatre og TV.

Gunnar Staalesen er cand.phil. fra universitetet i Bergen med fagene engelsk, fransk og litteraturvidenskab.

Gunnar Staalesen debuterede i 1967 med romanen Uskyldstider. På dansk grund debuterede han med sin store krimiserie om Varg Veum, som sidenhen er udkommet i adskillige bind på dansk. Derudover er Gunnar Staalesen forfatter til den populære Bergen-trilogi: 1900 Morgenrøde fra 1998, 1950 High Noon fra 1999 og 1999 Aftensang fra 2001.

Gennem forfatterskabet har Gunnar Staalesen bl.a. modtaget Boghandlernes ”Takk for boken” pris 1989, Gyldendal-prisen 1989, Palle Rosenkrantzprisen 1990, Riksmålsprisen for barne- og ungdomsbøker 1994 og Rivertonklubbens ærespris 2012.

Fotograf: Helge Hansen

Bøger i samme genre