Vi ses i Arizona

Læseprøve
Lytteprøve

Motivet er et dansk-amerikansk ægtepars kamp om børnene og kampens virkning på børnene. Agnes Henningsen færdes i disse barneskikkelser, som havde hun tilbragt hele sit liv med at studere dem, de er små personligheder, små ægte mennesker.

Hovedpersonen Minna er kun fjorten år, da fortællingen slutter, forunderlig selvstændig, forunderlig barnlig, fuld af kundskabs- og livslyst. Længselen efter en mors kærlighed har gjort hende for følsòm over for unge mænd, for følsom i det hele taget. Og ligesom læseren lytter til hvad der foregår i det dunkle barnesind, og lytter til det, hun siger, må han også føle med hende både i dagligdagens hændelser og i de stærke ting, som møder hende.

 

Vi ses i Arizona udkom første gang i 1956.

  • Antal sider128
  • ISBN9788702361445
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato03.10.2022

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Agnes Henningsen

Agnes Henningsen (1868-1962) var en af Danmarks mest markante kvindelige forfattere i sin tid.

Centralt i forfatterskabet står hendes erindringer, som på helt enestående vis knytter danmarks- og kvindehistorien sammen i et hudløst ærligt selvportræt. Erindringsværket består af de otte titler; Let Gang paa Jorden (1941), Letsindighedens Gave (1943), Byen erobret (1945), Kærlighedssynder (1947), Dødsfjende-Hjertenskær (1949), Jeg er Levemand (1951), Den rige Fugl (1953) og Skygger over Vejen (1955).

Agnes Henningsens er først og fremmest kendt for sin modige og banebrydende kønspolitiske kamp for seksuel frihed. Men hendes forfatterskab fortjener i lige så høj gad at blive læst for dets litterære kvaliteter. Hun var som den eneste kvinde ud over Karen Blixen desuden medlem af Det Danske Akademi, siden det blev stiftet i 1960.

Agnes Henningsen døde i 1962, 93 år gammel.

Foto: Gyldendals Billedarkiv - billedet af Agnes Henningsen er fra 1930

Bøger i samme genre