Fra mit hjerte, min køjesæk og min græske logbog

Læseprøve
Lytteprøve

Langfartskaptajnen går i land …

Efter i mange år at have sejlet verdenshavene tynde blev Troels Kløvedal en overgang landkrabbe og afhændede sit gode skib Nordkaperen. Han fik travlt som foredragsholder over hele landet, forelskede sig og skulle være far.

Men så meldte udlængselen sig igen.

For sine sammensparede penge købte han resterne af det fordum så stolte skib tilbage, nu kun et masteløst, rustent skrog. Istandsættelsen varede et helt år, men så blev Kaperen også tip-top. Og med Ruth og deres nyfødte datter Gurli Marie om bord gik kursen atter fra Frederiksholms Kanal ud mod nye eventyr.

  • Antal sider215
  • ISBN9788702193299
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato21.11.2016

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Troels Kløvedal

Troels Kløvedal, født 1943, er dansk forfatter, foredragsholder og ikke mindst eventyrer. Troels har skrevet en lang række bøger, der af både læsere og anmeldere er vel modtaget.

Troels Kløvedal er uddannet skibselektriker. Han sejlede i handelsflåden, før han via højskoleophold og arbejde som scenetekniker fandt en identitet som skrivende skipper på tomasteren Nordkaperen.

Troels Kløvedal debuterede i 1978 med KÆRLIGHEDEN, KILDEVANDET OG DET BLÅ OCEAN, der fortæller om en jordomsejling med skiftende mandskaber – her forener han respekt for havets krav om disciplin med forsøg på virkeliggørelse af ungdomsoprørets utopier om bord. I 2015 udgav han DEN TYNDE HUD – ERINDRINGER OM EN BARNDOM OG OPVÆKST, og i 2017 udkom selvbiografien ALLE MINE MORGENER PÅ JORDEN.

Troels Kløvedal har modtaget flere legater og priser, bl.a. modtog han i 2003 Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris.

Bøger i samme genre