Had mig, elsk mig

Læseprøve
Lytteprøve

Had mig, elsk mig er en rørende ungdomsroman om identitet, seksualitet og hate crime af Tomas Lagermand Lundme.

"Bjørn ryster spraydåsen med den sorte maling. Så skriver han med store bogstaver ”BØSSE” på asfalten. Bøsse. Så går han lidt tilbage og betragter sit værk. Det var sådan, det skulle være. Det var sådan her, han skulle gøre det. Han tjekker sin mobil. Nej, der mangler noget. Så skriver han ”JOHAN ER“ foran bøsse. Nu har han gjort, som de sagde, han skulle. Snart er han ligesom dem."

Bjørn og Johan går i 9. klasse. Lige inden sommerferien sprang Johan ud som bøsse, og det har Bjørn virkelig svært ved at håndtere. For hvad betyder det for deres venskab, og hvad skal Bjørn stille op med de andre, som hader Johan og ønsker, han bare skal dø? 

Forfatteren Tomas Lagermand Lundme (f. 1973) skriver romaner for unge og voksne, lyrik, børnebøger og manuskripter til teater, film og radio. Han arbejder med maleri, tegning, grafik, film, fotografi og keramik. Tomas bor på Vesterbro i København sammen med sin mand og kat - www.tomaslagermandlundme.dk

  • ISBN9788702272734
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato28.06.2018

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Det mener anmelderne

Forfatter

Tomas Lagermand Lundme

Tomas Lagermand Lundme, født 1973 på Amager er uddannet på Forfatterskolen, Gøglerskolen og Det Kongelige Danske Akademi.

Tomas Lagermand Lundme skriver dramatik, lyrik, børnebøger og romaner for voksne og unge og arbejder derudover med maleri, tegning, grafik, film og keramik.

Siden sin debut med romanen FORHUD i 1998 har Tomas Lagermand Lundme udgivet en lang række bøger til både voksne og børn, bl.a. AMAGER HALSHUG og ALT ER MIT.

Foto: Michael Søndergaard, 2015

Bøger i samme genre