Den evige uro

Læseprøve

Tom Kristensen har gennem mere end en menneskealder med kolossal indlevelsesevne dyrket den kritiske kunst. Intenst har han oplevet sin tids litteratur, og han har anmeldt med et muntert sind.

„Den evige Uro“ indeholder et udvalg af hans væsentligste artikler fra hele denne periode. Den danske litteratur belyses ved stykker om Johannes Jørgensen, Johannes V. Jensen, Jakob Knudsen, Hans Kirk, Jørgen Nielsen, Nis Petersen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, H. C. Branner, Johannes Wulff, Ole Sarvig.

I et afsnit om fremmed litteratur behandles værker af Thomas Mann, Dostojefski, Hermann Hesse, G. K. Chesterton, T. S. Eliot, Graham Greene, André Gide, Garcia Lorca, Par Lagerkvist, Eyvind Johnson. Den amerikanske litteratur er repræsenteret af tre så vidt forskellige skribenter som Willa Cather, Ernest Hemingway og Henry Miller.

Bogen bringer desuden et essay om Freuds indflydelse på litteraturen, og den afsluttes med Tom Kristensens rustale i Studenterforeningen i fjor, „Til skræk og advarsel“.

  • Antal sider115
  • ISBN9788702208658
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato03.10.2016

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Tom Kristensen

Tom Kristensen (1893 – 1974) debuterede med digtsamlingen FRIBYTTERDRØMME i 1920. I de følgende år indskrev han sig i 1920’ernes rastløse og kaosprægede liv udspændt mellem sine to sider, fribytteren og digteren.

Digtningen er en behersket leg med sprog og klassiske rim- og rytmebundne former med et kaotisk indhold, Tom Kristensen forklarede selv dette således: ”Jeg danser bedst med lænker”. Tom Kristensen gjorde sig også i romangenren, og undergangsromanen HÆRVÆRK er et værk, der igen og igen er blevet taget op siden udgivelsen i 1930. Sideløbende med sit forfatterskab fungerede Tom Kristensen som anmelder på Politiken, hvor han også skrev flere berømmede nekrologdigte. Tom Kristensen var med til at stifte Det Danske Akademi i 1960.

Bøger i samme genre