Hestehullerne

Læseprøve

På Næsset bor en gruppe mennesker, der er viklet ind i hinanden, fordi de er i familie, naboer, elskende, venner. Blandt dem bor også nogle gamle mænd, der snart skal dø. Det er dem, der fortæller historierne om kirketjeneren Inge, der får mange ting betroet, men som aldrig kan holde sin mund; om den unge mand, der aften efter aften står afklædt foran et spejl for at betragte sin krop, der er deformeret af børnelammelse; om Thorleif, der i sin ungdom svigtede Klara og nu beder om tilgivelse, men får døren smækket i hovedet. De fortæller om Vagn, der hver evig eneste dag savner sin bortrejste søster, og de fortæller om den stærkt populære præstevikar Esbern, som meget kontant sørger for, at den jomfruelige organist mister sin mødom.

Hestehullerne er en suggerende, næsten mytisk lille roman med sin helt egen stemning, hvor koret af gamle mænd lægger en skæbnetone, nogle gange en næsten ildevarslende uhygge over det hele. Hvad er det, de gerne vil sige? Og hvad er det, de stadig ikke fortæller, selv om de siger, at de vil fortælle det hele?

Hestehullerne er Tina Månssons forfatterdebut.

  • Antal sider174
  • ISBN9788702277128
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato18.01.2019

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Forfatter

Tina Månsson

Tina Månsson, født 1976, cand.psych., arbejder dels som privatpraktiserende psykolog, dels som hospitalspsykolog på en kræftafdeling.

Hun debuterer i januar 2019 som forfatter med romanen Hestehullerne.

Foto: Simon Klein-Knudsen, 2018

Bøger i samme genre