Tilbage til 90'erne

Tilbage til 90’erne gør en hel generations historie levende. Med over 500 illustrationer af alle de ting, du har glemt, du kan huske, fortælles historien om et årti i fuld fart mod en fælles ubekendt, årtusindskiftet.

Det er fortællingen om en ny og på én gang sort og farverig generation X, teknologiske milepæle, ironisk distance, dansk kolorit på den internationale kulturscene – og ikke mindst om børn og unges helt almindelige hverdag.

Oplev eller genoplev dinosaurernes comeback, skaterkultur, hjemmesider, tegneseriepop, digitalt legetøj, grunge, Tamagotchi, Beverly Hills, inlinere, EM-rus, girl-power, hættetrøjer, rollespil, mobiltelefoner, jungledyr, techno, mailadresser, VIP-kuller, dansk rap – alt fra dogmefilm til boybands.

  • Antal sider208
  • Højde252 mm
  • Bredde198 mm
  • Dybde15 mm
  • Vægt637 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702301069
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato21-09-2020
PRIS149,95 kr.

Køb hos

Om forfatteren

Ove Dahl

Ove Dahl, cand. mag i historie, har beskæftiget sig med erindringsstof i over 40 år. Som leder af Dansk Center for Reminiscens har han i 25 år været en væsentlig drivkraft bag brugen af erindringsstof indenfor demensområdet. I dette arbejde har det vist sig, at det tit er enkle hverdagsting, der er med til at vække erindringer. Genstande fungerer som en form for fremkaldervæske, der rammer os på det ubevidste plan.

Med serien ”Tilbage til …” vil Ove Dahl overføre erindringsmetoden til et bredere publikum. Med udgangspunkt i ting og genstande, der prægede børn og unges hverdagsliv i 1930’erne og frem til år 2000, bliver historien om de forskellige generationer levende og nærværende. Frem for traditionelt at anvende illustrationer som en ”illustration” i forhold til teksten, kan man på en helt anden måde medinddrage læserens egne erfaringer og erindringer i selve læseprocessen.

Læserne har taget godt imod serien, der er udkommet i næsten 140.000 eksemplarer. Udover den private sammenhæng, anvendes bøgerne i forbindelse med undervisning, genoptræning, sprogstimulering pleje og omsorg, og ikke mindst på tværs af generationer.

Bøger af samme forfatter

Produkter i samme kategori