Danny Hood og hans nærmeste

Læseprøve

Danny er invalidepensionist. Han har fået ødelagt sit helbred ved metalforgiftning efter mange års arbejde i et metalstøberi. Danny er bitter på samfundet – men han raser også over den måde, hans kone Lisa bliver behandlet på af nogle af »de store skiderikker«, når hun kører taxa.

Og en dag betror han sine to børn, Dolle og Kenny, en hemmelighed: » – Hvis I kan holde tæt, skal jeg fortælle jer noget. Men ikke en lyd om det til en levende mors sjæl. Slet ikke til Lisa. Er det i orden?

Både Dolly og Kenny nikker sammenbidt.

– Der skete noget med mig i går, begynder han med lav stemme. – Da Lida fortalte om de skiderikker, der havde behandlet hende, som om hun var et usselt kryb. Ham Dirner – ja, det var hans hus, vi var ude i – han sagde til hende – kvinder og fremmedarbejdere burde ikke have tilladelse til at køre taxa. Jeg så det hus. Deres rigdom. Ingen hjemme om dagen. Ingen tyverialarm. Og nu har Dirner betalt for sine sjofelheder over for Lisa.

Danny stikker højre hånd ind under kedeldragten og haler fem tusindkronesedler frem af skjortelommen. Han smider dem op i luften, og de daler ned over bordet.«

  • Antal sider97
  • ISBN9788702214383
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato05.09.2016
  • OmslagsgrafikerLars Lauge

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Thøger Birkeland

Thøger Birkeland (1922 – 2011) var læreruddannet og arbejdede som forfatter.

Thøger Birkeland debuterede i 1958 med DRENGENE FRA STENBORGEN og fik sin første pris, Kulturministeriets Børnebogspris, i 1961 for NÅR HANEN GALER.

Selvom Thøger Birkelands store forfatterskab bestod af mange forskelligartede udgivelser til børn og unge, er han i dag bedst kendt for sine bøger om drengen KRUMME, der lagde grund for KRUMME-filmene, der i dag er allemandseje.

Fotograf: Gregers Nielsen

Bøger i samme genre