Sne på hendes ansigt, pocket

Lytteprøve

Michala er på vej til Esbjerg. Hendes mormor ligger død på hospitalet, 101 år gammel. Michala husker tilbage så langt hun kan, ja længere end det. Hun har i mange år stået på små vestberlinske scener og fortalt fra sin familiekrønike. Ikke alt har hun selv oplevet. Noget har hun spurgt sig frem til, noget har hun sat sammen, noget har hun lagt til.
Michala fortæller om sin mors mærkelige opvækst i en degeneret religiøs sekt i en lille vestjysk landsby, om sin flugt til Esbjerg med sin mor og mormor, om sine egne vilde år i 60'ernes Esbjerg, hvor den nye verden bryder ind over alt og alle, om sit samliv med en mislykket forlægger og filminstruktør, om de skønne år i Berlin, hvor hun møder sit livs kærlighed. Og hele vejen ånder de dæmoner, hun har arvet, hende i nakken.


"Thomsen favner med SNE PÅ HENDES ANSIGT både det storladne og det hverdagslige og skaber en stor læseoplevelse og en danmarkshistorie, der giver både KRØNNIKEN og MATADOR baghjul."
*****
- Sophie Engberg Sonne, Jyllands-Posten

"Som en snebold ruller Michala gennem tiden, og læseren ruller med i denne brede og almene fortælling for både unge og ældre læsere, der søger en tankevækkende og underholdende roman. En klog filmmand gik allerede nu i gang med manuskriptet."
*****
- Mai Misfeldt, Berlingske Tidende
 

  • Antal sider400
  • Højde178 mm
  • Bredde110 mm
  • Dybde20 mm
  • Vægt198 g
  • FormatPocket
  • ISBN9788763813969
  • Udgave3
  • Udgivelsesdato26.05.2010

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Thorstein Thomsen

Thorstein Thomsen (f. 1950) er vokset op i ’Sportshuset’ på Christian X’s Alle 102 i Lyngby, hvor mange af hans bøger også foregår. Han boede lige ved siden af forfatteren Soya og har senere tænkt på, om det har haft betydning for, at han selv blev forfatter.

Forældrene blev skilt, da han var tre år, og hans mor blev efterfølgende gift med Ricard, som han har skrevet om i romanen Bare vi har hinanden (2001), der er første del af hans Lyngby-trilogi, og som han tog hul på allerede som niårig.

Thorstein Thomsen søgte derpå ind på Københavns Universitet, men brugte reelt sin tid på at spille rockmusik. Det tog ham tolv år at blive færdig som cand.mag. – til gengæld har han aldrig brugt uddannelsen til noget, da han meget hellere ville skrive bøger og lave musik.

Han debuterede med en samling fortællinger til børn, Fy for den lede (1976), og lagde i midtfirserne rockmusikken på hylden for at hellige sig litteraturen – primært børnelitteraturen, men i det nye årtusind har han viet det meste af sin tid på at skrive romaner til voksne.

Af væsentlige børnebøger kan nævnes Fortællinger om Frede (1981), Da Lotte blev usynlig (1982) – som de fleste nok også kender fra DR’s filmatisering – og Nørdernes forvandling (2001). Og hans voksenbøger Lyngby-trilogien (2001-2003), Den der hvisker lyver (2006) og Sne på hendes ansigt (2008).

Hans forfatterskab har rundet de 90 bøger, og for dem har han modtaget adskillige priser.

Fotograf: Morten Holtum, 2013

Bøger i samme genre