Læseprøve

Thomas Mores eviggyldige klassiker Utopia genudgives 500 år efter den første gang blev trykt. Utopia er en fascinerende fortælling, der kan læses som en længsel mod et bedre samfund, og dermed en indirekte kritik af det England More selv var med til at styre. Men Utopia kan også læses som en satire over utopiske drømmerier, og troen på, at man kan fremtvinge det perfekte samfund, via abstrakte ideer om det fælles gode.

Et værk, der lige siden har været læst, diskuteret og fortolket, alt efter hvilke politiske ideer tiden har været optaget af. Hver tid har haft sin udlægning af denne klassiker, der har lagt navn til et begreb, vi stadig den dag i dag diskuterer: utopien.

Genudgivelsen af klassikseren er med nyt forord af Clement Kjersgaard.

  • Antal sider180
  • Højde224 mm
  • Bredde144 mm
  • Dybde24 mm
  • Vægt428 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702209990
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato13.01.2017
  • OversætterOtto Foss

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Thomas More

Sir Thomas More (1478-1535) var en engelsk politiker, forfatter og statsmand. I en alder af 26 år blev han valgt til parlamentet, han trådte i kongens tjeneste og Henrik 8. benyttede ham til flere delikate diplomatiske missioner. I 1521 blev han slået til ridder og to år senere udnævnt til parlamentets formand. Ved siden af politik engagerede katolikken More sig i religiøse spørgsmål og polemiserede mod Luther og den frembrydende protestantisme. Hans hjem i London blev et samlingspunkt for tidens lærde og intellektuelle, og han sluttede et livslangt venskab med en anden af tidens fremtrædende humanister, Erasmus af Rotterdam. More var kendt for sin progressive børneopdragelse. Således straffedes familiens børn aldrig korporligt, og han sørgede for, at hans tre døtre fik nøjagtig den samme uddannelse som sønnen. Men så begyndte det at gå galt. Kongen bad ham hjælpe sig med at blive skilt fra sin hustru, Katharina af Aragonien. Da paven ikke gav sit samtykke, brød Henrik 8. som bekendt med Rom og grundlagde den anglikanske kirke med sig selv som dens overhoved. More ville ikke gå på akkord med sin tro. Han modsatte sig, kritiserede kongens beslutning og nedlagde sine embeder. Han fængsledes og anklagedes for landsforræderi, undgik ved kongelig nåde tortur, men dømtes til døden og blev 6. juli 1535 halshugget.

Bøger i samme genre