Tøsne og forsytia

Læseprøve
Lytteprøve

Lene Bredsdorff levede en aktiv pensionisttilværelse med litteratur, musik og rejser, da hun i 2012 fik konstateret Alzheimers. Her fortæller hendes mand, Thomas Bredsdorff, om hendes sygdomsforløb, fra de første symptomer viser sig, til hun fire år senere kommer på plejehjem. Det er en fortælling om tab – af hukommelse, sprog, tids- og rumfornemmelse og ikke mindst samliv. Men det er også en fortælling om uventede lyspunkter, om det uundværlige aktivitetscenter Klarahus, om timerne med musikterapeuten Hugo og om pludselige glimt af klarhed og glæde.

Tøsne og forsytia er et personligt vidnesbyrd om alderdom og Alzheimers, men det er også en litteraturkritikers undersøgelse af aldringens filosofi og Alzheimers’ idéhistorie – en bog, der nærmer sig det store og smertelige spørgsmål: Hvad er et menneske uden hukommelse?

  • ISBN9788702247145
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato20.09.2017

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Thomas Bredsdorff

Thomas Bredsdorff (f. 1. april 1937) er litteraturforsker og -kritiker, professor emeritus i nordisk litteratur samt kulturskribent på Politiken siden 1965.

Han har udgivet flere end 15 bøger med fokus på en bred vifte af litterære temaer, herunder Den radikale Holberg, Magtspil, Dansk litteratur set fra månen og Oplysningen – alt hvad De behøver at vide for at bluffe Dem gennem en middagskonversation.

I 2013 fulgte erindringsbogen Gør hvad du vil – men sig hvad det er, hvori han fortalte om sine oplevelser set gennem en række udvalgte begivenheder – f.eks. avishistorie, litteratur, universitetshistorie, Grønland, sejlsport og teater.

I april 2017 er Thomas Bredsdorff aktuel med Tøsne og forsytia – Noget om livet med Alzheimers. I den fortæller han om sin kones sygdomsforløb, fra hun i 2012 fik konstateret Alzheimers, til hun fire år senere kom på plejehjem. I bogen dykker han også ned i skøn- og faglitteraturen, hvor han går på opdagelse i aldringens filosofi og Alzheimers’ idéhistorie.

Fotograf: Robin Skjoldborg, 2017

Bøger i samme genre