Jesper Humlin er Sveriges største poet - udi egen indbildning. Hvert år udgiver han en digtsamling, der ikke sælger, men til gengæld giver ham legater, så han kan tage sydpå og holde sin kulør ved lige. Ved et oplæsningsarrangement møder han den afrikanske flygtning Tea-Bag, som tilskynder ham til at oprette et skrivekursus for indvandrerpiger. Han indvilger, mest i håb om at det kan puste nyt liv i hans eget forfatterskab, men pigernes beretninger viser sig så rystende og på samme tid poetiske, at kurset ender med at ændre ikke blot Humlins syn på Sverige og omverdenen, men også på hans eget liv.
Oversat fra svensk efter Tea-Bag af Peter Nielsen.
  • Antal sider304
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702009804
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato22.05.2002
PRIS250,00 kr.

Find den hos

Forfatter

Henning Mankell

Henning Mankell (1948 – 2015) er verdenskendt svensk krimi- og børnebogsforfatter og instruktør. Tidligere var han chef for Kronobergsteatern i Växjö.

Henning Mankell debuterede som forfatter i starten af 1970’erne. Men først i 1990'erne brød han for alvor igennem med romanserien om den operaelskende kriminalkommissær og antihelt Kurt Wallander og hans stab, der har hjemsted i Ystad. Henning Mankells Wallander-serie er karakteriseret ved en lun humor og stor social og psykologisk indsigt. Bøgerne har placeret Henning Mankell som en af Sveriges bedste moderne krimiforfattere.

I 2015 udkom den selvbiografiske roman EN ALVORLIG HISTORIE OM GLÆDEN VED LIVET, der med udgangspunkt i hans kræftsygdom, som blev opdaget ved et tilfælde, handler om hvad det vil sige, at være et menneske. Siden 1991 har Henning Mankell virket som instruktør og dramaturg i Mozambique. Henning Mankells engagement i det afrikanske kontinents postkoloniale virkelighed kommer til udtryk i en række romaner, fx KENNEDYS HJERNE fra 2006 om aids og vestlig medicinindustri.

Henning Mankell har blandt andet modtaget Astrid Lindgren-prisen og Augustprisen for sine bøger.

Produkter i samme kategori