Vildnis og tropehjelm

Lytteprøve

Gennemillustreret kortroman om en forsømt og stille dreng, der leder efter sin far.

Jeg synes, det er et godt sted, vi bor, for normalt sker der aldrig noget. Det kan jeg godt lide.

Alt er bare ikke, som det plejer længere, for far kom ikke hjem i går og heller ikke i nat. Så længe har han aldrig været væk før. Jeg har ledt og ledt, og jeg har ringet tusinde gange, men jeg giver ikke op, for jeg ved, han er et eller andet sted i Vildnisset.

Der er en dreng og hans kat og hans ven, som er flyttet. Der er hans mor, som har lukket sig inde i soveværelset med migræne, og så er der hans far, som er forsvundet i Vildnisset. Men der er også hulen, som han har bygget sammen med sin ven ude i skoven, i hans eget vildnis.

Drengen er nødt til at finde sin far. En dag finder han en tropehjelm, og så er han klar – til at trænge ind i vildnisset.

  • Antal sider116
  • Højde233 mm
  • Bredde177 mm
  • Dybde15 mm
  • Vægt382 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702257755
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato06.09.2018
  • OmslagsgrafikerSøren Jessen

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Søren Jessen

Søren Jessen, født 1963 i Sønderborg, er illustrator og forfatter.

Siden Søren Jessen debuterede i 1990 med billedbogen DINO REJSER TIL BYEN, har han udgivet over 60 bøger og derudover illustreret mange andre forfatteres værker. Blandt hans betydeligste udgivelser er LIV PÅ SPIL og efterfølgeren ALT PÅ SPIL samt de grafiske kortromaner VILDNIS OG TROPEHJELM, FISKEPIGEN samt ULVEKONGEN.

Gennem årene har Søren Jessen modtaget flere priser, bl.a. Kulturministeriets Illustratorpris for billedbogen FALDT DU?, en børne- og ungdomspris i Østrig for tegningerne til billedbogen JUMBOJET samt Bogforums Debutantpris i 2000 for romanen ZAMBESI. For hele sit forfatterskab har Søren Jessen modtaget Gyldendals Børnebogspris 2019.

Fotograf: Robin Skjoldborg, 2015

Bøger i samme genre