Svenske gummistøvler

En efterårsnat vågner den pensionerede læge Fredrik Welin ved, at hans hus brænder voldsomt. Han når ud i sidste øjeblik. Det eneste, han får med sig, er to gummistøvler, begge til venstre fod. Næste morgen er der kun aske tilbage af hans elskede skærgårdshus. For Fredrik bliver den rygende ruin et symbol på et forspildt liv, der lakker mod enden. Men da træder hans datter Louise og journalisten Lisa Modin ind i hans liv og ryster hans tilværelses grund.

Nytårsaften brænder endnu et hus i Skærgården ned, og efterårets begivenheder får en forklaring, som Fredrik Welin aldrig har kunnet forestille sig.

Svenske gummistøvler er en fritstående fortsættelse til bestselleren Italienske sko.

  • Antal sider392
  • Højde222 mm
  • Bredde148 mm
  • Dybde34 mm
  • Vægt639 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702217919
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato28-10-2016
  • OversætterAnneli Høier
PRIS299,95 kr.

Køb hos

Om forfatteren

Henning Mankell

Henning Mankell (1948 – 2015) er verdenskendt svensk krimi- og børnebogsforfatter og instruktør. Tidligere var han chef for Kronobergsteatern i Växjö.

Henning Mankell debuterede som forfatter i starten af 1970’erne. Men først i 1990'erne brød han for alvor igennem med romanserien om den operaelskende kriminalkommissær og antihelt Kurt Wallander og hans stab, der har hjemsted i Ystad. Henning Mankells Wallander-serie er karakteriseret ved en lun humor og stor social og psykologisk indsigt. Bøgerne har placeret Henning Mankell som en af Sveriges bedste moderne krimiforfattere.

I 2015 udkom den selvbiografiske roman EN ALVORLIG HISTORIE OM GLÆDEN VED LIVET, der med udgangspunkt i hans kræftsygdom, som blev opdaget ved et tilfælde, handler om hvad det vil sige, at være et menneske. Siden 1991 har Henning Mankell virket som instruktør og dramaturg i Mozambique. Henning Mankells engagement i det afrikanske kontinents postkoloniale virkelighed kommer til udtryk i en række romaner, fx KENNEDYS HJERNE fra 2006 om aids og vestlig medicinindustri.

Henning Mankell har blandt andet modtaget Astrid Lindgren-prisen og Augustprisen for sine bøger.

Bøger af samme forfatter

Produkter i samme kategori