Fuck, en lækker røv

Læseprøve

 

Fuck, en lækker røv er en superforenklet guide til den svigtede sprogbruger. Bogen kan let og smertefrit redde dit liv – i hvert fald kan den redde dit omdømme, jævne vejen til drømmejobbet og i det hele taget gøre dig mere skinnende lækker på skrift, end tilfældet allerede er.

Du lærer alt det basale, som du burde have lært i Folkeskolen, hurtigt og smertefrit, ikke mindst at sætte kommaer uden at falde i søvn af kedsomhed. Og du kommer til at forstå, hvorfor det vigtigt.

Fuck, en lækker røv er en sproglig makeover på turbo og som sådan den perfekte værtindegave, mandelgave, fødselsdags- eller julegave.

 

  • Antal sider112
  • ISBN9788702170863
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato09.03.2015

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Susanne Staun

Susanne Staun, forfatter, cand.phil. i engelsk sprog og litteratur fra Københavns Universitet. Med bøger, der emmer af rå og raffineret psykologi og humor, er Susanne Staun en af Danmarks mest respekterede krimiforfattere, og hun fik Statens Kunstfonds treårige legat efter sin sorte trafficking-thriller, Skadestuen.

Susanne Staun er nok mest kendt for sin femikrimi-serie på syv romaner om profileringseksperten Fanny Fiske. I serien blander Susanne Staun chick-lit og krimi, og hun er bl.a. blevet kaldt ”Tarantino på østrogen” og en ”tornebusk i det velfriserede krimibed”. Fanny Fiske-krimien Mit smukke lig var indstillet til Weekendavisens Litteraturpris og Kritikerprisen og Mine piger til Læsernes Bogpris.

Efter serien om Fanny Fiske udgav Susanne Staun trilogien om retsmedicineren og vicestatsobducenten Maria Krause og fik Det Danske Kriminalakademis pris for Bedste Kriminalroman for første bind Døderummet. Andet bind, Hilsen fra Rexville, blev indstillet til Palle Rosenkrantz-prisen og Weekendavisens Litteraturpris, og det tredje Helt til grænsen til Palle Rosenkrantz-prisen. Serien om Maria Krause er solgt til fem lande.

I 2016 fik Susanne Staun Dansk Kvindesamfunds Mathildepris for Velkommen til mit mareridt.

2021 udkom første bind i kioskkrimi-serien om små og store forbrydelser i provinsen, Manden i huset; andet bind i serien, Pas dig selv! udkom i 2022.

I efteråret 2023 udkom den anmelderroste Forræderne i Litauen.

Fotograf: Jørgen Asmussen, 2017

Bøger i samme genre