Stadig Alice, pb (filmomslag)

Læseprøve
Lytteprøve
Alice Howland er stolt af det liv, hun har skabt sig. I en alder af halvtreds år er hun kognitiv psykolog ved Harvard og en verdenskendt lingvist, og også på hjemmefronten er alt, som det skal være: en dejlig mand og tre pragtfulde børn, der dog nu er flyttet hjemmefra. Hun synes måske, at hun en gang imellem kan være lidt glemsom, fx gå ud i køkkenet og så have glemt, hvad hun egentlig skulle derude, men helt ærligt, hvem kender ikke den situation?

Først da Alice står på et gadehjørne i det kvarter, hvor hun har boet i en menneskealder, og ikke aner, hvordan hun kommer hjem, indser hun, at der er noget rivende galt, og den efterfølgende diagnose, alzheimers, fejer benene væk under både hende og familien. Med ét slag er hele det velordnede, dejlige, tjekkede liv vendt på hovedet, og forude venter kun mørket.

Man skulle tro, at man med et så alvorligt emne kun kan skrive en dyster og forfærdelig bog, men det er ikke tilfældet her. Midt i alt det sørgelige stråler varme og kærlighed, medmenneskelighed, medfølelse og såmænd også humor ud af historien om Alice. Lisa Genova har en ph.d. i neurovidenskab og er formand for USA’s National Alzheimer’s Association.
  • Antal sider320
  • Højde221 mm
  • Bredde144 mm
  • Dybde24 mm
  • Vægt359 g
  • FormatPaperback
  • ISBN9788763840637
  • Udgave4
  • Udgivelsesdato12.06.2015
  • OversætterAlis Friis Caspersen

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lisa Genova

Lisa Genova har en ph.d. i neurovidenskab fra Harvard, men har også arbejdet som skuespiller. Hendes baggrund afspejles tydeligt i hendes romaner, der dels er inspireret af neurovidenskaben, dels af det menneskelige sind. Hun slog igennem med debutromanen, Stadig Alice (2009), der handler om en kvindelig Harvard-professor med Alzheimer og blev filmatiseret i 2014 med Julianne Moore i hovedrollen. Siden er udgivet romanen Et helt nyt liv (2011) om en kvinde med forstyrrelsen left neglekt og Livet efter dig (2013) om en dreng med autisme og venskabet mellem to kvinder. I 2018 udkom En sidste melodi om koncertpianisten Richard, der rammes af ALS. Romanen er en skildring af sygdommen, som den opleves på nærmeste hold, men lige så meget en historie om et forlist ægteskab og om at kunne tilgive og søge tilgivelse, inden det er for sent.

www.lisagenova.com

Bøger i samme genre