Alf og Bjørn redder verden 2 - Jagten på Ole Lukøje

Læseprøve
Lytteprøve

Alf og Bjørn har fået en lillesøster – der ikke vil sove. Så nu er der ingen i familien, der får sovet. Bjørn er alvorligt bange for, at de er kommet i bad standing hos Ole Lukøje og er havnet på en uartigliste, fordi de spiller for meget iPad. Det er dog ikke kun hjemme hos Alf og Bjørn, at den er gal. Det er, som om solen aldrig går ned, og det er også alt for varmt. Så de to drenge beslutter sig for at løse mysteriet og finde Ole Lukøje.

Anden bog i den sjove serie om brødrene Alf og Bjørn.

Med masser af flotte illustrationer af Maria Buchmann.

  • Antal sider144
  • ISBN9788702280135
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato08.05.2019
  • OmslagsgrafikerMaria Buchmann

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Sophie Souid

Sophie Souid, født 1984 på Djursland, debuterede i 2018 med bind 1 i serien Alf og Bjørn redder verden - Død over Tandfeen. I 2019 er hun aktuel med bind 2, Alf og Bjørn redder verden - Jagten på Ole Lukøje.

Før hun blev forfatter, var hun kreativ direktør i et modefirma, men skrivningen har altid været en interesse. Hun skrev sin første bog som 10årig, men hendes første læsere syntes dog umiddelbart, at historien var mere kunstnerisk end god. Så Sophie besluttede sig for at blive psykolog, kok eller filminstruktør efter gymnasiet, men endte i stedet i modebranchen, før hun endelig, 24 år senere, blev forfatter.

Læs mere på: https://sophiesouid.dk/

Foto: Reza Vahdati, 2019

Bøger i samme genre