34_checkmark

Fragt kun 29,95 kr. 

Solsøsteren

Læseprøve
Lytteprøve

I dette sjette bind i Lucinda Rileys storslåede bestsellerserie De syv søstre følger vi den smukke søster Electra og bliver taget med på en bevægende rejse fra den hektiske atmosfære på Manhattan til Afrikas storslåede åbne vidder.

Electra D'Aplièse virker umiddelbart som en kvinde, der har alt: et job som topmodel i New York, rigdom og berømmelse. Men under overfladen er livet knap så lyserødt, og efter et brud med kæresten Mitch og nyheden om sin adoptivfar, Pa Salts, død bryder Electra helt sammen. Sorgen drukner hun i mænd og andre stimulanser, og først da Electra en dag modtager et brev fra en fremmed kvinde, der hævder at være hendes bedstemor, viser der sig en vej ud af mørket.

Godt halvfjerds år tidligere, i 1939, rejser den unge kvinde Cecily Huntley-Morgan til Kenya fra New York for at slikke sårene efter at have fået knust sit hjerte. Her skal hun bo hos sin gudmor Kiki ved bredden af den smukke Naivashasø. Og skæbnen vil det sådan, at Cecily inden længe er gift og sidder alene og afskåret fra omverdenen i et hus i den øde Wanjohidal uden noget at tage sig til. Lige indtil hun en dag møder en ung masaikvinde og giver hende et løfte, som vil ændre Cecilys liv for altid ...

Pressen skriver: 

»Når du først kommer i gang, får du lyst til at fortære resten (…) Det er en virkelig fin, letlæst roman om at erkende fejl, om at forså sin egen historie og ikke mindst om at blive den, man allerhelst vil være.«

***** - Femina 

  • Antal sider768
  • Højde238 mm
  • Bredde168 mm
  • Dybde62 mm
  • Vægt1221 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788763861182
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato21.11.2019
  • OversætterUlla Lauridsen
PRIS269,95 kr.

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lucinda Riley

Lucinda Riley er født og opvokset i Irland. Efter en tidlig karriere som skuespiller skrev hun sin første bog som 24-årig. Hendes bøger er oversat til 37 sprog, og de har indtaget førstepladsen på Sunday Times' og New York Times' bestsellerlister.

I sin storslåede serie De Syv Søstre tager Lucinda Riley læseren med rundt i verden og krydrer sine kærlighedshistorier med vigtige begivenheder inden for kunstens verden. Serien, der er inspireret af stjernebilledet Plejaderne og handler om en adopteret søskendeflok, er blevet et verdensfænomen og bliver netop nu filmatiseret af et stort tv-selskab.

I mange år boede Lucinda med sin familie i Norfolk i England, men i 2015 realiserede hun en længe næret drøm om at købe et gammelt hus i West Cork i Irland, som hun altid havde opfattet som sit åndelige hjem, og det var da også dér, hendes sidste fem bøger blev skrevet. Lucinda fik konstateret kræft i 2017 og døde i juni 2021.

På Cicero er udkommet: Midnatsrosen (2015), Pigen fra Napoli (2015), Engletræet (2016), De syv søstre (2016), Stormsøsteren (2017), Skyggesøsteren (2017), Perlesøsteren (2018), Kærlighedsbrevet (2018), Månesøsteren (2018), Orkideens hemmelighed (2019, første gang på dansk 2012), Helenas hemmelighed (2019), Pigen på klippen (2019, første gang på dansk 2013), Solsøsteren (2019), Sommerfugleværelset (2020) og Den forsvundne søster (2021), der er den syvende bog i De syv søstre-serien. Senest er Mord på kostskolen (2022) udkommet .

lucindariley.com

Bøger i samme genre