Slottet ved Det Liguriske Hav

Læseprøve

Bogen beretter om Victor Seemanns stædige kamp for - efter at have været ude for en voldsom ulykke - at vende tilbage til et normalt liv.

               Men efter et længere hospitalsophold og med et voldsomt ændret udseende forekommer tilværelsen ham endnu mere labyrintisk og gådefuld end før. Den skæbnesvangre begivenhed har tvunget ham ind i situationer af en art, som han aldrig tidligere har kendt til, og hans desperate forsøg på at løse sine egne og andres problemer viser sig at blive fatale, skønt han ender med at kalde sig selv for et lykkeligt menneske. 

Er han offer for en enorm besvigelse, et blændværk af uhørte dimensioner? Hører han til blandt de mange, hvis evne til selvbedrag og til den grundløse optimisme er så langt mere skrækindjagende end selv vor dybeste fortvivlelse?

En roman om et bestialsk mord. Måske er det også en roman om to ...

                            

                            

  • Antal sider168
  • ISBN9788702115840
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato14.10.2011

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Henning Mortensen

Henning Mortensen, 1939-2025, debuterede som forfatter i 1966 med digtsamlingen Det kan komme over én. Hans forfatterskab tæller i dag både romaner, digte, noveller, essays, skuespil, børne- og undervisningsbøger.

Blandt hans kendteste værker er 10-binds-romanserien om Ib Nielsen, der begyndte med Havside sommer (1993) og afsluttes med Raketter (2000). Herefter fulgte bl.a. Sondrup-trilogien – Næb og kløer (2005), Ræven går derude (2006) og Rita Korsika (2007). Blandt hans krimier står Den femte årstid (2004) som en milepæl i genren. Henning Mortensens sidste roman blev Trampolin fra 2019.

Gennem årene modtog han en lang række priser og hædersbevisninger, bl.a. Holbergmedaljen, Herman Bangs Mindelegat, Beatrice-prisen, Henrik Pontoppidans Mindefond, Blicherprisen, Kritikerprisen og Det Danske Kriminalakademis Palle Rosenkrantz-prisen.

Henning Mortensen døde 3. februar 2025 efter kortere tids sygdom. Han blev 85 år.

En serie af hans sidste digte, kaldet Ivrige digte, udkommer senere i 2025 i Hvedekorn.

Privatfoto, 2017

Bøger i samme genre