Spøgelset som ville være prinsesse

Lytteprøve
Er det mon udtryk for tidens spirituelle trend, at børn tilbydes forklaringer på, hvad og hvor vi er, før vi bliver til? Som Karrebæks Hvad mon der sker (1997) kan denne bog læses som et bud på sjælens liv før fødslen. På konge- slottet er der uro hver nat, fordi et blåt og rosa spøgelse huserer. Da de for første gang ser den lille prinsesse, bliver det rosa spøgelse så betaget, at det også vil være prinsesse. Men det mangler de lange slangekrøller og kan heller ikke holde prinsessekronen fast på sit store runde hoved. Netop som solen er ved at stå op, får det blå spøgelse en idé til, hvordan det rosa spøgelse kan blive prinsesse. De bliver oppe og fordamper i solens stråler til en tåge, der lægger sig over sengen, hvor dronningen, der teksten igennem omtales som "den store tykke dronning" og tegnes tydeligt højgravid, ligger i veer og føder - en prinsesse og en prins! Teksten har bestemt sine søde og poetiske momenter og spejles fint i flotte midnatsblå billeder i original stil og teknik. Faktisk virker billedsiden mere logisk og konsistent end teksten, der har problemer med et naturligt flow, og det endda selvom billedernes ekspressivt skildrede figurer flyder og flyver i et fantastisk univers med direkte acces til kosmos. Fra 4 år. Lise Lotte Larsen
© IBC
  • ISBN9788702151664
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato18.01.2016

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Siri Melchior

Siri Melchior, født 1971, har en BA i Kunsthistorie fra Københavns Universitet og er uddannet i animation fra Royal College of Art og i Grafisk design fra Danmarks Designskole.

Som forfatter og børnebogsillustrator debuterede Siri Melchior i 1997 med SPØGELSET, DER VILLE VÆRE PRINSESSE, og derudover er hun nok mest kendt for serien om RITA OG KROKODILLE og som illustrator på Kim Fupz Aakesons LILI-bøger.

Bøgerne om LILI samt RITA OG KROKODILLE er kommet som tegnefilm.

Foto: Robin Skjoldborg

Bøger i samme genre