Citroner til Vorherre

Læseprøve

Simon Grotrian har ramt et særligt publikum med sine to salmebøger, Jordens salt og verdens lys og Din frelser blir din klippe.

Citroner til Vorherre består af fyrre bønner, hvori Simon Grotrian inderligt og med enkle og stærke billeder giver udtryk for alment menneskelige følelser som angst, sorg og bekymring, men også håb og glæde.

Foruden traditionelle bønner som morgen- og aftenbønner, bønner om trøst og frelse, indeholder samlingen også en række lovprisninger og forbønner for f.eks. flygtninge og indvandrere.

  • Antal sider13
  • ISBN9788702234763
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato20.02.2017

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Simon Grotrian

Simon Grotrian (1961-2019) debuterede som forfatter i 1987 med digtsamlingen Gennem min hånd. Siden udgav Simon Grotrian flere end 40 poetiske værker. Han skrev både salme-, bønne- og digtsamlinger. Blandt de seneste udgivelser på Gyldendal var: Gogoilden (digte, 2014), Fuglestjernegynge (digte, 2015), Den korsfæstede budding (digte, 2016) samt Ravnekost og slagere (salmer, 2017), Zar Brücke og de flamske forvandlinger (digte, 2018) - og 3. december 2019 Damoklesdrive-in, der blev en af de sidste digtsamlinger, Simon Grotrian skrev.

Gennem årene modtog Simon Grotrian bl.a. Michael Strunge Prisen i 1990, Harald Kiddes Legat i 1990, Per Aage Brandt-prisen i 1994, Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat og Emil Aarestrup Medaljen i 1998.

Simon Grotrian døde 14. august 2019 i en alder af 57 år. Dødsårsagen var en aneurisme.

Fotograf: Jørgen Ploug, 2012

Bøger i samme genre