Læseprøve

Hvordan undgår du journalistens delete-knap?
Pressemeddelelsen lever stadig! - Hvis man altså gør sig umage
 

Journalister modtager dagligt et utal af pressemeddelelser – og langt størstedelen havner i de ukendtes grav. Men nu er hjælpen nær: Søren Marquardt Frederiksens bog kan hjælpe de mange små, mellemstore og store virksomheder – med og uden PR- og kommunikationsmedarbejdere – som dagligt gerne vil igennem med historier til pressen, men som ikke evner at vinkle ordentligt, bruge nyhedskriterierne eller at udvælge medierne med omhu.

”I forbindelse med bogen har jeg interviewet en række journalister, redaktører og dygtige kommunikationsfolk, der har fortalt, hvad der virker og ikke virker.”, fortæller Marquardt Frederiksen. ”Mange journalister bliver spammet af virksomheder og offentlige institutioner, der ikke har sat sig ind i journalisternes arbejdsvilkår. På den måde modtager mange journalister dagligt 2-300 pressemeddelelser i deres mailboks. Jeg har talt med flere journalister der kun bruger to (2!) sekunder på at vurdere pressemeddelelserne, inden de bliver slettet.”
 
Bogen lærer læseren at servere sine historier, så journalisten kan bruge dem. Læseren lærer at tage hensyn til journalisternes produktionsvilkår, udvælge de rette medier, bruge de journalistiske redskaber og servere historien kort og klart. Bogen beskriver blandt andet, hvordan man vinkler, får et journalistisk sprog og skriver fængende rubrikker.

I bogen er der er en lang række eksempler på gode og dårlige pressemeddelelser og inter-views med dygtige journalister og kommunikationsfolk. I bogen bidrager blandt andre Claus Perregaard, pressechef for SF, Christian Ilsøe, redaktionschef på Politiken, Le Gammeltoft, PR-medarbejder for Copenhagen Records, Camilla Kjems, redaktør på Femina og Astrid Hauge, Pressechef i Københavns Kommune.
 

I anmeldelsen i Danske Kommuner skrev Mette Krogh bl.a.:
"Bogens store styrke er dens praksisrelaterede tilgang. Den er fyldt med sigende og sjove eksempler, og så er den uhyre velskrevet. Og på den måde fungerer bogen også som et fint eksempel på, hvor læsevenlig en tekst kan være, når den er kælet for rent sprogligt."

Læs også anmeldelsen fra borsen.dk

  • Antal sider184
  • ISBN9788702089172
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato31.03.2011

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Søren Marquardt Frederiksen

Man når sine mål med ord!

Søren Marquardt Frederiksen er både retoriker, journalist og underviser og har mange års erfaringer med at gøre folk til gode talere og skribenter. Han underviser på Københavns Universitet og Copenhagen Business School i retorik, journalistik, medier og kommunikation og har tidligere været projektvejleder på Roskilde Universitet.

Han skriver undervisningsbøger om retorik, journalistik og PR. Han er cand.mag. i litteraturvidenskab og retorik og har i en årrække arbejdet som journalist, debattør og kritiker på bl.a. Ekstra Bladet, Kristeligt Dagblad og Danmarks Radio P1. Desuden ejer han firmaet www.talerbloggen.dk, der tilbyder foredrag, undervisning og rådgivning i retorik, PR, medietræning og journalistik.

Udgivelser:
Få det fortalt – Sådan skriver du gode pressemeddelelser. Gyldendal Business 2009.
Skriv journalistik. Forlaget Frydenlund 2009.
Talen er vejen til indflydelse – en grundbog i praktisk retorik. Forlaget Samfundslitteratur 2009.
Hvad vil du sige? Forlaget Alinea 2009.
Hvad skete der? Forlaget Alinea 2008.
Skal du sige noget? Dansklærerforeningens Forlag 2007.

Bøger i samme genre