Systemskiftet

Læseprøve

"Kære Christian"

Jeg har fået lyst til at fortælle dig om systemskiftet i 2001 og det, der fulgte efter. Jeg syntes, at begivenheden og perioden er så betydningsfuld, at jeg vil søge at belyse dens betydning og præcisere, hvad det er, der er sket. Efter min mening. I det perspektiv, der er mit.

Og her tillader jeg mig at udvælge dig, en sagesløs gymnasiast, som den, jeg vil fortælle historien. Lad mig sige fra begyndelsen, at du har ingen pligt til at læse mine breve. Du er ingen sparringspartner i den forstand, at du er skyldig at reagere. Men jeg føler trang til at fortælle historien og trække linierne op, og her er det min erfaring, at det er en fordel at bruge brevformen. At fortælle i al stilfærdighed. At tale som et jeg til et du for at give et historisk og også principielt forløb kød og blod og dagligdag. I brevet beretter man om det passerede. Et brev er en fortrolig meddelelse samtidig med, at man i fortrolighedens form kan skildre det, der er historisk og generelt. Dette er hensigten. Jeg håber, du tilgiver, at jeg har valgt dig som adressaten for disse breve om Systemskiftet.

- fra bogen

  • Antal sider80
  • ISBN9788702109399
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato07.01.2011

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Søren Krarup

Søren Krarup

Jeg er født 3. december 1937 i Grenaa som søn af sognepræst Vilhelm Krarup og hustru Bodil Marie Krarup, født Langballe.

Jeg blev 21. april 1962 gift med Annette Elisabeth Krarup, født Lundsteen, og sammen har vi fire døtre, Agnete, Marie, Inger og Katrine. Vi har 12 børnebørn.

Jeg blev i 1957 student fra Christianshavns Gymnasium, og efter 16 måneders soldatertid studerede jeg teologi på Københavns universitet og blev cand.theol. i januar 1965. I september samme år blev jeg udnævnt til sognepræst i Seem og residerende kapellan ved Ribe Domkirke, hvilket embede jeg beklædte indtil min afsked 30. oktober 2005. I november 2001 blev jeg indvalgt i Folketinget for Dansk Folkeparti og har været medlem siden.

I 1965 blev jeg medudgiver af tidsskriftet Tidehverv og fra 1984 redaktør.

Siden 1960 har jeg udgivet 29 bøger og bidraget til 8 andre.

Bøger i samme genre