Arvingerne

Læseprøve
Lytteprøve

Hovedpersonerne i denne bog er familierne Kirk Kristiansen, Kirk Johansen, Holch Povlsen og Kasprzak, hvis medlemmer udgør mellem en fjerdedel og en tredjedel af Danmarks milliardærer. En formuekoncentration, som medfører, at disse familiers arve- og
gavedispositioner i virksomhederne Lego, Bestseller og Ecco rækker langt ud over det private og det lokale.

I den store skala for generationsskifte og arvetilrettelægning er de tre familier blevet trendsættere, uden at det er en rolle, de har efterstræbt. Derfor er der en klar samfundsmæssig interesse i at belyse i detaljer, hvad virkningen er, når firma-og familiehistorie flettes sammen og næsten bliver til en saga.

Seks ud af ti private arbejdspladser i Danmark er i familieeje, og op imod 40 procent af omsætningen i den private sektor kommer fra familievirksomheder. Hvordan arv og skifte i disse familievirksomheder foregår, er derfor ikke kun en privatsag, men også et samfundsanliggende.

  • Antal sider300
  • ISBN9788702170054
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato06.11.2015

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Søren Jakobsen

Søren Jakobsen (f. 1940) er prisbelønnet journalist og forfatter.

I 1977 vandt Søren Jakobsen og kollegaen Jakob Andersen Cavlingprisen for en artikelserie, der afdækkede ulovlig brug af private spioner i Forsvarets Efterretningstjeneste og i 1981 vandt han ligeledes Poeprisen for krimien Et brilliant kup.

Søren Jakobsen har de senere år primært forfattet dokumentarbøger, bl.a. Danske dynastier fra 2007, Lego-arven fra 2008 og Arvingerne fra 2015.