Hvad skrev aviserne om de arbejdsløse?

Læseprøve

1848 bragte enevældens fald til Danmark. Og i forlængelse af en dyb krise i Europas industrielle centre også debatten om de arbejdsløse. I Paris diskuterede revolutionære arbejdere "retten til arbejde" som en universel menneskerettighed, og i den københavnske avisverden kunne man læse om lignende krav. Andre fikspunkter i arbejdsløshedsdebattens historie er tiden op til vedtagelsen af den første lov om anerkendte arbejdsløshedskasser i 1907, 1930'ernes hårde krise, befrielsessommeren 1945 og velfærdsstatens revision af arbejdsløshedslovgivningen i 1967. Krisen efter 1973 gav debatten en renæssance, og debatten var endnu ikke døet hen ved midten af 1990'erne.

Bogen formidler et overblik over, hvordan de toneangivende danske aviser behandlede temaet "de arbejdsløse" igennem denne periode på 150 år - i gode, mindre gode og rent ud forfærdelige år.

Undervejs vil det fremstå, hvilke skiftende argumenter de enkelte aviser kørte i stilling i forhold til emnet.

  • Antal sider372
  • ISBN9788702199789
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato22.05.2017

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Rockwool Fondens Forskningsenhed

Rockwool Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond, som støtter almennyttige formål. De leverer uafhængig forskning og nyskabende løsninger til samfundsmæssige udfordringer gennem praktiske interventioner.

Rockwool Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog, hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med udvikling af praktiske interventioner.

Rockwool Fonden støtter hovedsageligt forskning, som relaterer sig til sociale og økonomiske udfordringer i Danmark. Udfordringer, der truer velfærdssamfundets bæredygtighed. ROCKWOOL Fondens arbejde er upartisk og videnskabeligt funderet. Arbejdet har altid relevans for aktuelle problemstillinger i samfundet.

Fondens Forskningsenhed har også udgivet en lang række bøger, bl.a. VIL DER VÆRE HÆNDER NOK? (2004), INDVANDRINGEN TIL EUROPA (2007) og FORBRYDELSE, STRAF OG AFSONING I DANMARK (2015)

Bøger i samme genre