Forbrydelse, straf og afsoning i Danmark

Læseprøve

Bogen formidler Rockwool Fondens forskning i emnet ”kriminelles levevilkår og betydningen af alternative afsoningsformer”. De overordnede problemstillinger er betydningen af livsvilkår for den individuelle tilbøjelighed til at begå kriminalitet samt konsekvenserne af samfundets straf af kriminelle. Et beslægtet spørgsmål er forholdet mellem kriminalitet og ledighed. Er det manglende arbejde, som fører til kriminelle handlinger, eller er det kriminel adfærd, som besværliggør ens muligheder for beskæftigelse? Bogens første del bringer en introduktion til dansk og europæisk retshistorie med det sigte at skabe en perspektivering af nutidens retssystem og de reformtanker, det løbende udsættes for.

  • Antal sider160
  • ISBN9788702199642
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato02.10.2017

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Rockwool Fondens Forskningsenhed

Rockwool Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond, som støtter almennyttige formål. De leverer uafhængig forskning og nyskabende løsninger til samfundsmæssige udfordringer gennem praktiske interventioner.

Rockwool Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog, hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med udvikling af praktiske interventioner.

Rockwool Fonden støtter hovedsageligt forskning, som relaterer sig til sociale og økonomiske udfordringer i Danmark. Udfordringer, der truer velfærdssamfundets bæredygtighed. ROCKWOOL Fondens arbejde er upartisk og videnskabeligt funderet. Arbejdet har altid relevans for aktuelle problemstillinger i samfundet.

Fondens Forskningsenhed har også udgivet en lang række bøger, bl.a. VIL DER VÆRE HÆNDER NOK? (2004), INDVANDRINGEN TIL EUROPA (2007) og FORBRYDELSE, STRAF OG AFSONING I DANMARK (2015)

Bøger i samme genre