Den hvide død

Læseprøve
Lytteprøve

Da Billy, en plaget ung mand, opsøger Cormoran Strike og fortæller om en forbrydelse, han så, da han var lille, efterlader det privatdetektiven dybt foruroliget.

Strike og hans tidligere assistent Robin Ellacott – nu partner i detektivbureauet – forsøger at komme til bunds i Billys historie og føres ad kringlede veje gennem Londons gyder til de hemmelighedsfulde gange i parlamentet og et smukt, men dystert herresæde langt ude på landet.

Sideløbende med denne labyrintiske efterforskning er Strikes eget liv langt fra enkelt: Hans nye berømmelse hæmmer hans muligheder som privatdetektiv, og forholdet til hans tidligere assistent er presset. Strike har mere end nogensinde brug for Robin i sit arbejde, men deres personlige forhold er mere indviklet end som så …

Den hvide død er et nervepirrende mysterium og en spændende fortsættelse af historien om Cormoran Strike og Robin Ellacott.

Romanen er skrevet af J.K. Rowling under pseudonymet Robert Galbraith. J.K. Rowling er forfatter til Harry Potter-serien og Den tomme plads.

  • Antal sider672
  • ISBN9788702277715
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato04.12.2018
  • OversætterAgnete Dorph Stjernfelt

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Robert Galbraith

ROBERT GALBRAITH er et pseudonym for J.K. Rowling, forfatteren til bl.a. Harry Potter-bøgerne og romanen Den tomme plads.

Det blæksorte hjerte, der er sjette bind i den anmelderroste serie om detektiven Cormoran Strike og Robin Ellacott, udkommer på dansk i september 2022. De første fem romaner i serien, Gøgens kalden, Silkeorm, Ondskabens høst, Den hvide død og Ustyrligt blod, har alle toppet de internationale bestsellerlister og er filmatiseret som tv-serien C.B. Strike, der vises på HBO.

J.K. Rowlings intention med at skrive som Robert Galbraith var, at bøgerne skulle bedømmes på deres egne præmisser, og at Galbraith som forfatternavn blev etableret i sin egen ret. Nu hvor Robert Galbraiths sande identitet er almindelig kendt, skriver J.K. Rowling fortsat serien under pseudonymet for at adskille Cormoran Strike-serien fra sine andre bøger, så læserne ved, hvad de kan forvente fra en Galbraith-roman.

Fotograf: Debra Hurford Brown © J.K. Rowling 2018

Bøger i samme genre