Læseprøve
Lytteprøve

På en sandet og forblæst mark i Thy forsøgte tusindvis af unge hippier i sommeren 1970 at skabe et nyt samfund med totalt demokrati og frigjort lyst. Eksperimentet, der varede i 74 dage, blev kulminationen på tre års bevidsthedsudvidende oprør – indledt over hele den vestlige verden med Summer of Love i 1967 med Love-Ins, beat, hash og lsd. Mens ungdomsoprøret for Blekingegadebanden blev en voldelig kamp mod magthaverne, ville hippierne frigøre sig selv og skabe en ny og kærligere verden.
Dag for dag fortæller Peter Øvig Knudsen historien om det store eksperiment i Thy. For de fleste deltagere blev de tre år og 74 dage et euforisk højdepunkt i deres liv. For nogle endte det i nedtur med druk, junk, sindssyge og drab.
Paul Hammerich udnævner i sin danmarkskrønike Thylejren sommeren 70 til – sammen med Besættelsen og Genforeningen – at være en af de tre vigtigste begivenheder i det 20. århundrede. Hippiernes oprør forandrede vores måde at leve på for altid.
 

  • Antal sider500
  • Højde187 mm
  • Bredde138 mm
  • Dybde15 mm
  • Vægt120 g
  • ISBN9788799460403
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato04.02.2013

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Peter Øvig Knudsen

Peter Øvig Knudsen, f. 1961, er journalist og forfatter. Han har udgivet adskillige dokumentariske bøger om nyere danmarkshistorie og har været særligt optaget af at skildre frihedskampe og oprørsbevægelser i bøgerne Efter drabet (2001), Birkedal (2004), Blekingegadebanden (2007) og Hippie (1: 2011 og 2: 2012).

2014 var han aktuel med Nakkeskuddet, hvori han skrev om udfordringerne ved at beskrive virkeligheden, og i 2016 udkom BZ – Du har ikke en chance – Tag den!, hvor nye og ikke hidtil hørte stemmer fortalte om BZ-bevægelsens historie.

I henholdsvis 2019 og 2021 var Peter Øvig aktuel med de to meget personlige bøger Min mor var besat - Da jeg mødte depressionens dæmon og den selvstændige fortsættelse Jeg er hvad jeg husker - Efter elektrochokket: Mellem mirakler og mareridt. Om hans mors depressioner, hans egen indlæggelse på en lukket, psykiatrisk afdeling og den efterfølgende helbredelse fra en svær psykotisk depression bl.a. ved hjælp af elektrochok.

I september 2023 udkom Peter Øvig med bogen Dem der ikke tier - Når ofre bliver til helte: Seksuelle overgreb på danske børnehjem.

Peter Øvig Knudsen har modtaget flere priser. F.eks. blev han for Blekingegadebanden tildelt Cavlingprisen, Montanas Litteraturpris, Læsernes Bogpris, Den Berlingske Journalistpris samt prisen for Årets Historiske Bog.

www.oevig.dk

Fotograf: Sara Galbiati, Gyldendal Medie, 2023

Bøger i samme genre