Luftpianoet

Læseprøve

Samlingens seks noveller giver et billede af et isoleret menneske, Johnny/Absalon, en nøgle til en del af Peter Ronilds forfatterskab. Ronild, der er født på Amager, voksede op i en ordløs kommunikation - med en døvstum far og en døvstum mor, der dør, da Ronild er syv. Som barn lærer han at aflæse menneskers kropssprog. Og om Johnny hedder det i "Tilegnet Daniel Defoe":

"Han var en rask dreng, Han havde for vane, når som helst han kunne slippe af sted med det at gemme sig væk. Begive sig ind i et cykelskur og lukke døren eller sidde i en vaskekælder, der ikke blev brugt, hvis han da ikke løb langt bort til et kvarter, hvor ingen kendte ham, og han kunne sige, at han hed Johnny, hvis nogen spurgte. Her gik han og kiggede på alle slags mennesker, og han kunne se, hvad alle tænkte og følte... for hjemmefra var han vant til at forstå den slags om mennesker uden at forstå en lyd. Ingen kunne narre Absalon, derfor kunne Absalon narre alle, for han vidste god besked, inden de talte".

(Novellen blev en film under DRs TV-Drama, "Fader min" (1974) med Jens Okking som den døvstumme far).

I "Zoo, Margriet, Zoo" – med mange veloplagte fortællinger indlagt - er det (igen) kvinden, der åbner op for Johnny. Men bedrager ham: Fik jeg dig, abe? Spørger hun drillende, da han opdager det og indser det: "For jeg havde ikke længere en abes snævre hjerte, men et menneskes, der er åbent for alt."

Ikke mange digtere og professionelle har et et bagland, hvor kropssproget var det dominerende og ordene kun langsomt faldt på plads i den nære virkelighed. Peter Ronild har. Peter Thielst.

  • Antal sider122
  • ISBN9788702231854
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato23.01.2017

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Peter Ronild

PETER RONILD (1928 - 2001) - forfatter, journalist, skuespiller - voksede op på Amager i en familie med en døvstum far og en døvstum mor, der døde, da Peter var seks. Og om at vokse op i en familie med ordløs - men kropsnær - kommunikation har han fortalt i mange værker.

Hans værker består af fem novellesamlinger og to romaner. Desuden TV-drama, radiodrama og filmmanus.

Med den anmelderroste "I Morgen kommer Paddehatteskyen", 1959, viste han sit litterære intellekt. Han udfordrede med nye litterære udtryk og kompositionsformer - fremherskende i modernismen - erindring, men også nutid, en symbolsk side, men også en realistisk. Titelnovellen, en sky af måger over en losseplads og formet som en paddehat, en a-bombe-sky, der symboliserer den moderne tilværelses livsvilkår dødstrussel, men også erindring. Novellerne var inspiration til Gabriel Axels film "Paradis retur”.

Novellerne i "Luftpianoet - en bog om Johnny”, 1972, er en nøgle til en del af forfatterskabet - og forlæg til TV-filmen “Fader Min” med Jens Okking i rollen som en døvstum skibsmaler, enlig far til to teenage-børn (1974 instruktion Henning Ørnbak). Filmen blev solgt over det meste af verden, og Jens Okking fik en europæisk pris som det års bedste udenlandske skuespiller i en TV-film. Manus - af Ronild - til filmen “Fader Min” som bog med Bo Bonfils´ smukke tegninger.

Novellen Guernica i "Fodring af vissent græs”, 1966, har som i andre værker kroppen som kobling til erindring, den lægger sig tæt op ad romanen “Kroppene" 1964 Ronilds hovedværk, et hovedværk i perioden “….den mest konsekvente udførelse af det biologiske livssyn, vi har i dansk naturalisme… tillige periodens mest helstøbte roman.”

Romanen, der også udkom på det tyske prestige-forlag, Suhrkamp, fortælles i en erindringssekvens af hovedpersonen, en mand, der fuldt vidende underkender enhver følelse, handler efter kroppens fysiske behov.

Forsideomslaget - foto af nøgne mannequindukker - blev udskiftet to gange. Forhandleren af dukkerne protesterede, han “havde kunder i Vestjylland…”, truede med fogedforbud, og efter en neutral forside henvendte en anden forhandler sig med tre nye dukker. Om igen

Romanen “Tal sagte månen sover”, 1968, er en humoristisk og sørgmunter fortælling om outsideren Robert - Ronild selv? Til romanens motto har Ronild valgt citater fra Lewis Carrolls “Bag spejlet”. Hvem er vi, når vi spejler os selv, hvem er vi i andre menneskers spejl.

Peter Ronilds TV-spil for DR i slut 60erne, "Ta´ Trappen Gorilla” m. fl. kastede ham og DRs teaterledelse ud i en regulær fejde med seerne. En fragmenteret stil og et kalejdoskopisk billedsprog - inspiration moderne europæisk filmkunst - var uforståelig for mange seere, dengang kun med én kanal. Ronild skulle ha' Adgang forbudt til skærmen… Efter en pause fik Ronild folkeligt gennembrud med “Fader Min”.

Vinder af DRs novellekonkurrence (1963 Hopla, et hjem på jorden). Tildelt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. 1966. Div rejse- og arbejdslegater Danida og Statens Kunstfond.

Foto: Gyldendals Billedbibliotek/Birgit Ronild

Bøger i samme genre