Kroppene

Læseprøve

”Jeg gik mod strømmen, det var lørdag, og var for sent på den…”. Den første linje i romanen ”Kroppene”, Peter Ronilds hovedværk, der fortælles i én lang erindringssekvens af hovedpersonen. En mand. Erindringer, viser det sig, genoplevet en sommerdag på Bellevue Strand.

Hans samleverske, Sonja, ligger døende på hospitalet. Her har han samtidig i besøgstiden mødt Therese, som har sin mand uhelbredeligt syg på samme hospital, og i fælles skæbne indleder de et forhold – ”det er bedre at anvende sig selv på det endnu levende frem for det døde” - et seksuelt begær udvikler sig til et kærlighedsforhold på trods. De raske drages mod hinanden. Med fatale konsekvenser.

Han er en mand, der med fuldt vidende og overlæg underkender enhver følelse, han handler efter kroppens fysiske behov, de biologiske vilkår og drifter – de døende til trods.

Han vil i livets retning: ”Livet i alle ting, der vrister sig løs af døden i alle ting”. Denne eftermiddag på Bellevue Strand sammen med en kvinde.

Kroppenes sprog, det seksuelle, bliver SPROGET: Hun knappede hurtigt sin kjole op. Jeg holdt op med at tale. Hun tog kjolen af. Vi tog samtalen af. Vi tog de døde og døende af. Vi tog tøjet af. Vi tog kroppene på. Sengen tog os på sig”. Kroppene overtager, hvad sjælen ikke kan bære.

”Kroppene” er den mest konsekvente udførelse af det biologiske livssyn, vi har i dansk naturalisme. Den er tillige periodens mest helstøbte roman. Thomas Bredsdorff.

”Kroppene”…. Finder med sin poetiske samvittighedsstyrke let vej ind til de modtageområder, hvor man oplever hedt og intenst”. Klaus Rifbjerg.

  • Antal sider142
  • ISBN9788702231885
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato19.12.2016

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Peter Ronild

PETER RONILD (1928 - 2001) - forfatter, journalist, skuespiller - voksede op på Amager i en familie med en døvstum far og en døvstum mor, der døde, da Peter var seks. Og om at vokse op i en familie med ordløs - men kropsnær - kommunikation har han fortalt i mange værker.

Hans værker består af fem novellesamlinger og to romaner. Desuden TV-drama, radiodrama og filmmanus.

Med den anmelderroste "I Morgen kommer Paddehatteskyen", 1959, viste han sit litterære intellekt. Han udfordrede med nye litterære udtryk og kompositionsformer - fremherskende i modernismen - erindring, men også nutid, en symbolsk side, men også en realistisk. Titelnovellen, en sky af måger over en losseplads og formet som en paddehat, en a-bombe-sky, der symboliserer den moderne tilværelses livsvilkår dødstrussel, men også erindring. Novellerne var inspiration til Gabriel Axels film "Paradis retur”.

Novellerne i "Luftpianoet - en bog om Johnny”, 1972, er en nøgle til en del af forfatterskabet - og forlæg til TV-filmen “Fader Min” med Jens Okking i rollen som en døvstum skibsmaler, enlig far til to teenage-børn (1974 instruktion Henning Ørnbak). Filmen blev solgt over det meste af verden, og Jens Okking fik en europæisk pris som det års bedste udenlandske skuespiller i en TV-film. Manus - af Ronild - til filmen “Fader Min” som bog med Bo Bonfils´ smukke tegninger.

Novellen Guernica i "Fodring af vissent græs”, 1966, har som i andre værker kroppen som kobling til erindring, den lægger sig tæt op ad romanen “Kroppene" 1964 Ronilds hovedværk, et hovedværk i perioden “….den mest konsekvente udførelse af det biologiske livssyn, vi har i dansk naturalisme… tillige periodens mest helstøbte roman.”

Romanen, der også udkom på det tyske prestige-forlag, Suhrkamp, fortælles i en erindringssekvens af hovedpersonen, en mand, der fuldt vidende underkender enhver følelse, handler efter kroppens fysiske behov.

Forsideomslaget - foto af nøgne mannequindukker - blev udskiftet to gange. Forhandleren af dukkerne protesterede, han “havde kunder i Vestjylland…”, truede med fogedforbud, og efter en neutral forside henvendte en anden forhandler sig med tre nye dukker. Om igen

Romanen “Tal sagte månen sover”, 1968, er en humoristisk og sørgmunter fortælling om outsideren Robert - Ronild selv? Til romanens motto har Ronild valgt citater fra Lewis Carrolls “Bag spejlet”. Hvem er vi, når vi spejler os selv, hvem er vi i andre menneskers spejl.

Peter Ronilds TV-spil for DR i slut 60erne, "Ta´ Trappen Gorilla” m. fl. kastede ham og DRs teaterledelse ud i en regulær fejde med seerne. En fragmenteret stil og et kalejdoskopisk billedsprog - inspiration moderne europæisk filmkunst - var uforståelig for mange seere, dengang kun med én kanal. Ronild skulle ha' Adgang forbudt til skærmen… Efter en pause fik Ronild folkeligt gennembrud med “Fader Min”.

Vinder af DRs novellekonkurrence (1963 Hopla, et hjem på jorden). Tildelt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. 1966. Div rejse- og arbejdslegater Danida og Statens Kunstfond.

Foto: Gyldendals Billedbibliotek/Birgit Ronild

Bøger i samme genre