I morgen kommer paddehatteskyen

Læseprøve
Lytteprøve

"I morgen kommer paddehatteskyen" er Peter Ronilds anmelderroste debutbog fra 1959. Titelnovellen med skyen af måger over en losseplads, formet som en paddehat, en a-bombesky, symboliserer den moderne tilværelses livsvilkår – dødstrussel, men også erindring, drift. Paddehatteskyen ER erindringen.

Novellen i samlingen, "Hvad laver I her", er en moderne syndefaldsmyte om to børn på Amager Fælled, en dreng og en pige, nøgne og uden voksnes nyfigne blikke og med en anelse om de voksnes erotik.

Drengen møder vi igen i titelnovellen, "I morgen kommer paddehatteskyen" – nu en mand, og verden ikke bare fælleden og luftgyngerne i et omrejsende tivoli. Den barnlige leg er forsvundet. Hans rolle som mand er en anden. Han kan ikke beskytte hende. Erindringen om legen dengang og livets vilkår nu, kan han ikke udholde. "… kun hun er i stand til at mobilisere den erotiske ligefremhed, der kan forhindre ham i at gå i baglås." Man kan ikke styre verden, men kun sansernes konkrete liv.

Novellen "Fra en indsø, fra et ansigt" foregår på et kasino, bygget op omkring spillebordet og fortalt af en spiller. Om våben, om indskydning, om kvinder, skudlidelser, om at fejlskyde en hejre… Er der en skæbne, er tilfældet styret, eller er det tilfældigt?

Novellesamlingen danner forlæg for Gabriel Axels film "Paradis retur", 1964.

"Skrevet med et oplagt, sikkert, næsten triumferende talent". Hakon Stangerup.

"Årets bedste prosadebut" Tom Kristensen

  • Antal sider106
  • ISBN9788702231809
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato21.11.2016

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Peter Ronild

PETER RONILD (1928 - 2001) - forfatter, journalist, skuespiller - voksede op på Amager i en familie med en døvstum far og en døvstum mor, der døde, da Peter var seks. Og om at vokse op i en familie med ordløs - men kropsnær - kommunikation har han fortalt i mange værker.

Hans værker består af fem novellesamlinger og to romaner. Desuden TV-drama, radiodrama og filmmanus.

Med den anmelderroste "I Morgen kommer Paddehatteskyen", 1959, viste han sit litterære intellekt. Han udfordrede med nye litterære udtryk og kompositionsformer - fremherskende i modernismen - erindring, men også nutid, en symbolsk side, men også en realistisk. Titelnovellen, en sky af måger over en losseplads og formet som en paddehat, en a-bombe-sky, der symboliserer den moderne tilværelses livsvilkår dødstrussel, men også erindring. Novellerne var inspiration til Gabriel Axels film "Paradis retur”.

Novellerne i "Luftpianoet - en bog om Johnny”, 1972, er en nøgle til en del af forfatterskabet - og forlæg til TV-filmen “Fader Min” med Jens Okking i rollen som en døvstum skibsmaler, enlig far til to teenage-børn (1974 instruktion Henning Ørnbak). Filmen blev solgt over det meste af verden, og Jens Okking fik en europæisk pris som det års bedste udenlandske skuespiller i en TV-film. Manus - af Ronild - til filmen “Fader Min” som bog med Bo Bonfils´ smukke tegninger.

Novellen Guernica i "Fodring af vissent græs”, 1966, har som i andre værker kroppen som kobling til erindring, den lægger sig tæt op ad romanen “Kroppene" 1964 Ronilds hovedværk, et hovedværk i perioden “….den mest konsekvente udførelse af det biologiske livssyn, vi har i dansk naturalisme… tillige periodens mest helstøbte roman.”

Romanen, der også udkom på det tyske prestige-forlag, Suhrkamp, fortælles i en erindringssekvens af hovedpersonen, en mand, der fuldt vidende underkender enhver følelse, handler efter kroppens fysiske behov.

Forsideomslaget - foto af nøgne mannequindukker - blev udskiftet to gange. Forhandleren af dukkerne protesterede, han “havde kunder i Vestjylland…”, truede med fogedforbud, og efter en neutral forside henvendte en anden forhandler sig med tre nye dukker. Om igen

Romanen “Tal sagte månen sover”, 1968, er en humoristisk og sørgmunter fortælling om outsideren Robert - Ronild selv? Til romanens motto har Ronild valgt citater fra Lewis Carrolls “Bag spejlet”. Hvem er vi, når vi spejler os selv, hvem er vi i andre menneskers spejl.

Peter Ronilds TV-spil for DR i slut 60erne, "Ta´ Trappen Gorilla” m. fl. kastede ham og DRs teaterledelse ud i en regulær fejde med seerne. En fragmenteret stil og et kalejdoskopisk billedsprog - inspiration moderne europæisk filmkunst - var uforståelig for mange seere, dengang kun med én kanal. Ronild skulle ha' Adgang forbudt til skærmen… Efter en pause fik Ronild folkeligt gennembrud med “Fader Min”.

Vinder af DRs novellekonkurrence (1963 Hopla, et hjem på jorden). Tildelt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. 1966. Div rejse- og arbejdslegater Danida og Statens Kunstfond.

Foto: Gyldendals Billedbibliotek/Birgit Ronild

Bøger i samme genre