Parallelle historier 3

Læseprøve
Lytteprøve

Frihedens åndedrag er tredje og sidste bind i Nádas' monumentale romanværk om to familier fra Berlin og Budapest. Af deres liv og skæbner væves et storslået billedtæppe, som spejler Europas historie i det 20. århundrede fra mellemkrigstiden og frem til Berlinmurens fald. Péter Nádas brugte 18 år på at skrive Parallelle historier, som af de ungarske anmeldere blev hyldet som »Krig og fred for det 21. århundrede«. Et fascinerende og provokerende romanværk i tre bind, som befæster hans position som en af vor tids allerstørste fortællere og har fået kritikere verden over til at sidestille ham med forfattere som Marcel Proust, Robert Musil, Thomas Mann og Lev Tolstoj.

Pressen skriver:

»En af de senere års største og bedste europæiske romaner.« 
– Information

»Virvar af smukt skrevne, grufulde scener.« 
– Weekendavisen

»…et europæisk puslespil af monumentalt format.«
– ***** Berlingske

»En helt enestående læseoplevelse.«
– ****** Politiken

»…et åndeligt løft…både krævende og givende.«
– ***** Kristeligt dagblad

»Péter Nádas skriver blændende. Der er tale om et litterært storværk.«
– ***** Fyens Stiftstidende

»Som de to forudgående bind er den skræmmende og fascinerende, frastødende og tiltrækkende, uforståelig og krystalklar.«
– Jyllands-Posten

 

  • ISBN9788763858403
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato17.08.2018
  • OversætterPeter Eszterhás

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Péter Nádas

Péter Nádas er født i Ungarn i 1942. Hans forfatterskab stod lige fra begyndelsen i et åbenlyst modsætningsforhold til den officielle kommunistiske ideologi, hvorfor han 1969-77 havde publiceringsforbud. Han er oprindelig uddannet fotograf og journalist, men regnes i dag for en af Europas vigtigste nulevende forfattere og fremhæves ofte som kandidat til Nobelprisen.

Siden 1980’ernes begyndelse har Nádas været en af de mest anerkendte, mest oversatte og oftest fortolkede ungarske forfattere. Med sit forfatterskabs autonome ånd og åbenlyse politiske stillingtagen var han foregangsmand og aktiv deltager i det politiske systemskifte i 1989. Han har skrevet adskillige romaner, skuespil og essays og er blevet hædret med en lang række ungarske og internationale priser. Han slog for alvor igennem på den litterære verdensscene med tobindsværket Memoirernes bog (1997-98), et hovedværk som kritikeren Susan Sontag har kaldt: "Den væsentligste roman skrevet i vor tid og en af århundredets største bøger."

I oktober 2023 er han aktuel på dansk med Lysende fragementer.

Fotograf: Gáspár Stekovics

Bøger i samme genre