Ungdom, skønhed, perfektion. Alt dette ejer Dorian Gray, da han først bliver model for portrætmaleren Basil Hallward. De to bliver venner, og maleren betages fuldstændig af at overføre Dorians skønhed til lærredet. Han præsenterer snart sin unge, mandlige muse for endnu en ven, lord Henry Wotton, der lider af spleen, livslede og sarkasme – men som også i høj grad tiltrækkes af at influere den unge og endnu ufordærvede Dorian. Henry indgyder i Dorian – med sine ord om, at ungdommens skønhed en dag må falme og dø – et dybfølt ønske om at bevare den evige ungdom. Da Dorian ser sit eget portræt malet færdigt af den nu efterhånden forsmåede ven Basil, indser han, at hans egen skønhed i forhold til maleriets ganske rigtigt kun er et forgængeligt pust. Han skal aldres, visne og til sidst dø, mens maleriet skal forblive uforandret.
Dette får Dorian til at indgå en pagt: Han ønsker sig, at han selv, i stedet for maleriet, kan bevare sin ungdoms skønne træk, at portrættet skal ældes i stedet for ham selv. Og dette ønske får han opfyldt.
Med "Billedet af Dorian Gray" tog Oscar Wilde et klassisk europæisk kulturelt tema op: at sælge sig selv til Djævelen i bytte for evig ungdom; et tema, som også Mann behandlede i en anden kendt roman, Faust, men med modsat fortegn. "Billedet af Dorian Gray" er Oscar Wildes eneste roman, og den har fået en varig plads i klassikerbiblioteket i verdenslitteraturhistorien.
Udgaven er Karen Dinesens nyoversættelse fra 2006.
