Læseprøve
Lytteprøve

Færøernes nyvalgte, kvindelige lagman - eller "lagmor" i folkemunde - bliver skudt, lige som hun er på vej op i en lift for at tænde Tórshavns juletræ på plænen foran Lagtingshuset. På "Bladet", hvor Hannis Martinsson er tilknyttet som freelancer, bliver alle medarbejdere bedt om at møde på arbejde for at dække historien, men det er ikke nogen let opgave, da politi og andre myndigheder ikke vil ud med nogen oplysninger.

Der må søges oplysninger andre steder, og i byens gamle klub møder Hannis Martinsson en døddrukken slægtning, som påstår, at rådhusets pedel ved, hvem der skød lagmanden. Martinsson vælger at forfølge det tvivlsomme spor, og mordet på "lagmor" viser sig kun at være det første i en række ...

NORDLYS er den femte selvstændige roman om Hannis Martinsson.

  • Antal sider248
  • ISBN9788702348408
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato20.07.2022
  • OversætterInger Smærup Sørensen

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jógvan Isaksen

Jógvan Isaksen (f.1950) debuterede som krimiforfatter i 1990, og hans to populære serier om journalisten Hannis Martinsson og jurist og jægersoldat William Hammer har gjort ham til en af Færøernes mest populære forfattere. Isaksen er mag.art. i nordisk litteratur og lektor ved Københavns Universitet. Hans krimier er oversat til dansk, islandsk, norsk, tysk og engelsk. På Færøerne er mord næsten ikke-eksiterende, så da hans første krimi med rigelige mængder vold og action udkom, vakte det stor opsigt. Bøgerne indeholder skarpe kommentarer til det færøske samfund, men også en god portion underspillet humor.

Serien om Hannis Martinsson er forlægget for tv-serien TROM med Ulrich Thomsen i hovedrollen som Hannis.

Bøger i samme genre