Morfeus. Digte & poetik

Poesi og poetik og ikke mindst en ambitiøs udfordring af bogmediet, idet den i sit layout og opsætning kan læses i fire forskellige retninger i en blanding af figurdigte, sonetter, lister og poetikessays. Morfeus afslutter Lyngsøs trilogi, der begyndte med Stof (1996) og Force Majeure (1999). Leveres i kassette. Pressen skrev: "Morfeus får sin plads i litteraturhistorien, fordi den er så radikalt eksperimenterende både formelt, æstetisk, genre- og layoutmæssigt og som designet objekt ... Det er et imponerende arbejde, respektindgydende." Erik Svendsen i Jyllands-Posten. "Virtuost og overbevisende ... Et uomgængeligt hovedværk." Bo Jørgensen i Politiken. "En umådelig righoldig sproggenstand, som vi næppe foreløbig bliver færdige med, som lang tid fremover vil sætte dagsordenen for mange kvalificerede diskussioner om kunst og litteratur." Erik Skyum-Nielsen i Information.
  • Antal sider210
  • Højde262 mm
  • Bredde274 mm
  • Dybde41 mm
  • Vægt1130 g
  • ISBN9788702030921
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato08.09.2004

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Niels Lyngsø

Niels Lyngsø, født 1968, debuterede med digtsamlingen MASKE & MASKINE i 1992, siden har han udgivet en række digtsamlinger bl.a. STOF fra 1996 og FORCE MAJEURE fra 1999.

I 2015 udgav Niels Lyngsø den anmelderroste roman MIN UKENDTE BROR, og få år forinden udkom FREMMED UNDER SAMME HUD, en samling lyriske prosastykker, som bærer genreangivelsen ”versioner”. Desuden skrev Niels lyngsø børnebogen KAMPEN OM SYRAKUS sammen med Karen Fastrup i 2002.

I september 2016 er han aktuel med romanen HIMLEN UNDER JORDEN, der er en selvstændig fortsættelse af MIN UKENDTE BROR.

Niels Lyngsø er meget optaget af den franske filosof Michel Serres, som han også skrev guldmedaljeafhandling om i forbindelse med sit studie på Litteraturvidenskab. Sideløbende med sit forfatterskab har Niels Lyngsø også fungeret som lyrikanmelder på Politiken, og som redaktør på tidsskriftet Den Blå Port.

Bøger i samme genre