Det ny Danfoss

Læseprøve

Erhvervsjournalist og forfatter Niels Lunde fortæller om, hvordan Danfoss fra 2008 arbejdede intensivt med deres strategi for at komme på fode igen.

For første gang har en af landets største virksomheder givet en forfatter fri adgang til interne dokumenter fra sin strategiproces. Læseren får et enestående indblik i, hvordan en moderne topchef leder sin virksomhed. Læs om Niels B. Christiansens strategiske overvejelser, om hans fremgangsmåder og værktøjer og om, hvad andre ledere og virksomheder kan lære af Danfoss.

Niels B. Christiansen blev udnævnt til leder af Danfoss med 23.000 medarbejdere blot to uger før, finanskrisen brød ud i 2008. Krisen ramte virksomheden hårdt og gjorde det nødvendigt at fyre flere tusinde medarbejdere. Trods krisen lykkedes det at lægge en ny og langsigtet strategi, der har vakt international opmærksomhed, og Danfoss har siden præsteret en større værdiskabelse end konkurrenter som mastodonterne tyske Siemens, amerikanske Emerson Electric og svensk-schweiziske ABB.

Her er historien om, hvordan det gik til.

  • Antal sider364
  • ISBN9788702168419
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato29.10.2015

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Niels Lunde

Niels Lunde, født 1962, er uddannet cand.scient. pol. fra Aarhus Universitet og har iagttaget dansk erhvervsliv i mere end 25 år. Han startede karrieren som assistent for direktionen i Dansk Arbejdsgiverforening og har senere været erhvervsredaktør, ansvarshavende chefredaktør og direktør på Berlingske Tidende samt erhvervskommentator på Politiken. Niels Lunde er i dag chefredaktør på Børsen.

Han har gennemført en række lederuddannelser, bl.a. Senior Management-programmet hos den norske Orkla-koncern. Han er medlem af advisory boardet ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School og forfatter til en række anmelderroste bøger, bl.a. bestselleren MIRAKLET I LEGO fra 2012 og DET NY DANFOSS fra 2015.

Bøger i samme genre